Nu skal der sås vintersalat til drivhuset

De 2 sidste vintre har jeg haft stor succes med salat i drivhuset. Når tomater og agurker er ryddet planter jeg salat, både almindelig salat og Iceberg. Det undrer mig stadig, at de kan tåle at fryse, og så bare gro videre.

Salat er lysspirende, dvs at frøet behøver lys for at spire. Det passer med at smuldre spagnum i hvad man nu vil så i, drysse frøet meget tyndt og vande let med en bruser. Nogle af frøene ligger oven på spagnum’en, og nogle lidt i, og resultatet taget en lille uge, og er ret overvældende.

Der er lidt gambling i foretagenet, men det koster kun et par kroner til frø, og ordet Julesalat kan få en ny betydning.

img_8077

Der er frø af Portulak på vej fra Bjarnes Frø, og jeg er spændt på at prøve dem.

Jeg har købt smådele til elektrisk varme i drivhuset, uden at det koster en formue, det er et spørgsmål om styring, og det skal bl a afprøves på salaten.

Det skal jo spises

Man sår og planter og høster, og til sidst spiser man. Det bliver ikke ringere af, at det er en pragtfuld aften, en af de sidste i sommeren, og endelig kan der ikke klages over udsigten.

img_7885

Menuen er kartoffelpizza. Vi bager alt brød selv, så bunden er en klat bolledej med hele og halve kerner – lidt anderledes end normal pizzadej.
Et par store kartofler børstes, skæres i tynde skiver og rystes i en plastpose med lidt olivenolie. Bunden bredes ud, får et drys Rosmarin og kartoffelskiverne lægges rundt i kanten, så de stikker lidt ud.
Resten af fyldet er halve tomater, hakket løg og hvad man nu ellers har. Til sidst et drys salt, ost og en tur i ovnen.

Liver er ikke det værste, man har….