Fornyelse af agurkplanter

Her sidst på sæsonen ligner agurkplanter noget, man helst ikke vil vise frem. Bladene er slidt op og halvvisne, men alligevel kommer der en agurk en gang imellem.

Jeg har 2 agurkplanter, de er ca. 4 meter lange og går op over stativet og ned igen. Hovedstænglen har ingen blade og er kun grøn i toppen – eller hvad man kalder det, når den vokser nedad.

IMG_7869

Både agurk og tomat har let ved at slå rod, så jeg gravede et lille hul, lagde stænglen ned i det og kom spagnum på. I løbet af en uges tid var der rod på stænglen. På billeder kommer stænglen ned fra venstre og op igen bagved – lidt overbelyst.

IMG_7868

Resultatet ses bedst udefra, der er fuld knald på planten igen, så nu får vi lidt agurker sidst på sæsonen.

Der er ikke spindemider eller bladlus i drivhuset, det skyldes, at jeg ikke gør noget og derfor er der en fin biologisk balance.

Skimmel, kartoffelskimmel på tomat i drivhus

Mange klager over skimmel på tomater i drivhus, og ud fra billeder og beskrivelser ser det ud til at være kartoffelskimmel, men skimmel er en generel betegnelse for mange svampesygdomme.

Kartoffelskimmel skyldes svampen Phytophthora infestans, en svampesygdom, der angriber alle planter i kartoffelfamilien, og dermed også tomat. Detaljerne i sygdomsforløbet er meget interessante, men uden betydning for drivhuse.

Hvorfor er der mange angreb i drivhuse i år?
Kartoffelskimmel er meget afhængig af vejret, køligt, regnfuldt vejr fremmer sygdommen i kartoffelmarker, og det er smitstof herfra, der inficerer tomater i drivhus.
Samtidig er kartoffelskimmel blevet mere aggressiv i de sidste 10-15 år, og en ny type af kartoffelskimmel betyder, at der nu kan være jordsmitte.

Hvordan overføres sygdommen fra år til år?
Primært med angrebne læggeknolde, men sygdommen udvikler sig så voldsomt under de rette forhold, at een inficeret plante er nok til at starte hele epidemien.
Syge tomatplanter kan teoretisk smitte året efter, hvis de komposteres, men udvikling af kartoffelskimmel fra kompost og smittet jord kræver, at et blad ligger på jorden og at jorden er vandmættet i næsten et døgn.

Kan frø af angrebne tomater smitte?
Både ja og nej, fugtige frø fra angrebne tomater bærer alle sygdommen, men bare de lufttørres dør smitten. Det kan dog ikke anbefales at prøve, men fordi planten er smittet kan man sagtens tage frø fra sunde tomater.

Er skimmel på kartoffel og tomat den samme svamp?
Ja, man kan finde meget på nettet, men der er tale om den samme svamp.

Kan man sprøjte mod kartoffelskimmel?
Ja, hvis du er landmand, men det kræver specielt meteorologisk måleudstyr for at finde det rette sprøjtetidspunkt, og de midler, der bruges, er giftige og må ikke bruges på tomater, så man kan ikke sprøjte tomater.

Hvad gør man så med kartoflerne i haven?
Når angrebet starter med sorte, døde blade, skal man straks klippe toppen af så knoldene i jorden ikke smittes og rådner.

Hvorfor får man angreb i drivhuse?
Det lidt hårde svar er, at det gør man ikke. Kartoffelskimmel i drivhuse skyldes for høj luftfugtighed og manglende udluftning.
Der må ikke være for mange planter, blade under klaser med modnende tomater skal klippes af, og der skal være luft på. I mit drivhus er det ene vindue uden automatik og har stået åbent døgnet rundt siden begyndelsen af juni – det gør døren også, og jeg har ikke angreb.

Selv om der udluftes kan det gå galt, hvorfor kan du læse om her.

Der er en svamp, der hedder gråskimmel, hvad er det?
Det er noget helt andet, men effekten er den samme, så udluftning, udluftning, udluftning..

Vanding i drivhus: tilgængeligt vand i jord og spagnum

At vande rigtigt i et drivhus er meget vigtigt, ud over det selvfølgelige med at holde planterne levende så betyder uens vanding dårlig vækst og udbytte.

For at kunne vande rigtigt er det nødvendigt at se lidt på jordens vandegenskaber, og med jord menes både jord og spagnum, eller hvad man nu dyrker i. Porerne i jord kan være mere eller mindre fyldt med vand, resten er luft, og det er vigtigt, for rødder skal have ilt, ellers bliver de kvalt og rådner.

Mætning
Ved mætning er alle porer i jorden fyldt med vand. Rødder kan klare dette i kortere tid. Når man vander er jorden vandmættet lige der, hvor der vandes.

Markkapacitet
Vandmættet jord efter naturlig dræning, noget af vandet i porerne er erstattet af luft. Efter vanding, når vandet er sunket ned i jorden.

Visnepunktet
Når jorden er blevet så tør, at planter visner.

 

Hvor meget vand er der i jorden

Der område, hvor planter kan gro, ligger mellem markkapacitet og visnegrænse, og helst ikke for tæt på dem.  Hvor god en jord er til at dyrke i afhænger af porernes størrelse: små porer er gode til at holde vand og store porer giver luft i jorden.  Små porer betyder også, at jorden er god til at fordele vandet, f eks fra der, hvor der drypvandes.

Tilgængeligt vand er den mængde vand, der findes mellem markkapacitet og visnegrænse.

Fint sand har 1,5 deciliter tilgængeligt vand pr. liter sand.

Muldjord har 3 deciliter tilgængeligt vand pr. liter muldjord.

Spagnum har 5 deciliter tilgængeligt vand pr. liter spagnum.

Hertil kommer så jordens vandfordelende evne. I fint sand flytter jordvandet sig ikke, det gør det i jord og spagnum, så når en rod har suget vand kommer der nyt til.

Kan man se på en plante, om den behøver vand

NEJ!

Jo, man kan selvfølgelig se om den er ved at visne, men så er der allerede sket stor skade. En plante kan se saftspændt ud, men alligevel mangle vand – det ses, når der senere mangler et par tomater i klasen, eller agurken bliver misdannet.

Hvad gør man så? Man bruger de grønne fingre og erfaring, den rette vanding er forskellig fra drivhus til drivhus.

Den optimale vanding er et system, der måler hvor meget vand, der er i jorden, og vander, så det holdes inden for et snævert område ca. midt mellem markkapacitet og visnegrænse.

I den næste blog vil jeg skrive lidt mere om måling af vand i jord.

 

Rodtemperaturens betydning for tidlige og sene tomater

Når vi taler om temperaturen i drivhuset mener vi lufttemperaturen, men jordtemperaturen er faktisk mere vigtig. I hovedtræk reagerer tomater sådan på temperaturen:

Temperatur og rodvækst hos tomat

Hos unge tomatplanter er rodvæksten optimal ved 25-30 grader, når de er ældre end 4 uger er det 20-25 grader. Ved en jordtemperatur på 15 grader hæmmes røddernes vækst.

Temperaturer og vegetativ vækst hos tomat

Væksten af planten tiltager når rodtemperaturen stiger fra 10 til 25 grader. Hvis rodtemperaturen er 10 grader stopper plantevæksten selv om lufttemperaturen er optimal.

Temperatur og frugtsætning hos tomat

Tomater bryder sig ikke om temperaturer over 35 grader og giver dårlig frugtsætning, mellem 18 og 25 er optimalt, under 13 giver færre og misdannede frugter.

Hvad betyder det

Ved rodtemperaturer under ca. 15 grader vokser og fungerer rødderne meget dårligt, og det viser sig ved at hele planten går i stå, danner store blomsterklaser, men ingen frugter.

Husk, at tomater er startet som blomsterdannelse 4-5 uger tidligere end modning, og det er temperaturen i denne periode, der giver det færdige resultat.

Hvad kan man gøre

I et “normalt” drivhus – ikke ret meget. Elektrisk opvarmning af jorden kan bruges til tidlige tomater, men varmelegemet må altså ikke komme over 35 grader, så det kræver god styring.

I mit drivhus er der solfanger, der lagrer overskudsvarmen om dagen i gulvet. Lufttemperaturen om natten er ikke højere en udenfor pga det meget store varmetab gennem glas. Alligevel er der en tydelig effekt på tidlige tomater og stangbønner, og det skyldes den højere jordtemperatur.

Her i begyndelsen af august nærmer jordtemperaturen sig de 15 grader i drivhuse, og i perioder med gråvejr går den under. Det ses på planterne, og det er synd, for der er jo stadig lys nok til en god efterårsproduktion.

Måling af jordfugt, termisk sensor

Jordfugt kan måles på flere måder: elektrisk modstand, dielektrisk kapacitans, højfrekvent ledningsevne og enkelte andre. Jordens varmekapacitet og varmeledningsevne er stærkt korreleret med vandindholdet og kan bruges til at måle vandindholdet, men så vidt jeg har kunnet finde ud af er der kun eet fabrikat, der bruger metoden med termisk sensor, og det er hundedyrt.

Så derfor skulle jeg selvfølgelig prøve selv at lave noget.

Sensoren

Sensoren består af en stump vandrør med et 5 Watt varmelegeme i den ene ende og 2 stk. DS18B20 digitale varmesensorer i midten og den anden ende af røret. Komponenterne er støbt på plads med Plasticpadding, det er røret også lukket med og det hele er dyppet 2 gange i maling.

Resultatet ser alvorligt ud, men er altså helt uskyldigt.

 

IMG_7838

 

Afprøvning

En 5 liter plasturtepotte blev fyldt med lufttør spagnum og røret blev placeret midt i – alle dele blev vejet hver for sig. Der blev lavet en måling, se næste afsnit, og potten blev stillet i en spand, der i løbet af dagen blev fyldt med vand, så der ikke blev indeklemt luft i spagnum’en. Derefter blev der lavet en måling i vandmættet spagnum og herefter hver dag efterhånden som spagnum’en tørrede – ved hver måling blev potten vejet, så vandindholdet kunne beregnes.

Målinger blev lavet med en Seeduino Mega mikroprocessor, der blev programmeret til at måle med 30 sekunders mellemrum. Målinger blev overført til en bærbar via seriel kommunikation. Efter indledende målinger blev varmelegemet tændt i 2 minutter med 12 volt.

Resultater

På kurven ses en af målingerne, ved 65% vandindhold. Temperaturstigningen nær varmelegemet med rødt, temperaturstigningen i den anden ende af røret med blåt og tænding af varmen med grønt. Jeg har snydt med kommaet, temperaturstigningen er altså ikke 850 grader, men 8,50.

Man kan gøre meget med sådanne data, hvor stor er temperaturstigningen, forskellen mellem de 2 temperaturer og faldet i temperatur. Det bedste resultat ligger i hældningskoefficienten i den første, lineære del af afkølingen.


Termisk graf 2

Den korte historie er, at det er ikke følsomt nok til at man kan måle jordfugt, ikke i denne udformning.

En løsning kunne være at kombinere varmelegeme og temperaturmåler – altså finde et metal, der har en stor elektrisk modstand, men også en stor temperaturkoefficient. Her kunne jern være en løsning, en meget tynd, isoleret jerntråd på 1-2 meter, hvor der først varmes og bagefter måles afkøling. Det ville også være en billig løsning, men det jerntråd, jeg har målt på, er alt for tykt til at kunne bruges.

Så efter at have tørret øjnene kan jeg se, at jeg har fået lavet en rigtig god føler til at måle jordtemperatur………