Måling af temperaturer i drivhuset med thermistorer

En thermistor er en elektrisk modstand, der ændrer værdi med temperaturen. De er billige, omkring 10 kr stykket, men der er en del arbejde før det fungerer. det kræver også en Arduino eller lignende.

Der findes mange gode måder til at måle temperaturer i drivhus, men vil man styre ud fra resultatet er det nødvendigt at bruge en form for processor.

De mest almindelige thermistorer er af NTC-typen, Negative Temperature Coefficient hvilket vil sige, at den elektriske modstand bliver mindre, når temperaturen stiger. Det er faktisk modsat af det normale, men det lader vi lige ligge….

Thermistorer er ikke lineære, dvs at de reagerer ikke lige kraftigt på forskellige temperaturer. Man må derfor vælge en thermistor, der passer til det temperaturområde, der skal måles i. I områder 0 – 30 grader C har jeg valgt 10K thermistorer (10 kilo ohm) og i området op til 100 grader en 100K.

Hver thermistor sættes i serie med en modstand af samme værdi, og der måles midt mellem de 2 og til analog input på Arduinoen – der er masser af vejledning på nettet.

Der findes flere komplicerede formler til at beregne temperaturen ud fra spændingsfaldet over thermistoren, men mange års erfaringer fra gartnerier har vist, at hver sensor har sine egne karakteristika – de er til gengæld stabile, så hvis man indretter sig efter det får man et godt resultat.

Kalibrering

Jeg brugte en DS18B20 til at måle den nøjagtige temperatur med en opløselighed på 0,06 grader.

IMG_7493

Kredsløbet til 4 Thermistorer blev lavet på en strimmel Veroboard, thermistorerne blev loddet på ca. en meter ledning og den uisolerede del dyppet i 2-komponentlim, så de fik et isolerende lag.

Alle sensorer blev dyppet i en spand vand, der havde stået ude natten over, der blev hældt en sjat varmt vand i spanden efter hver måling og aflæst igen når temperaturen var stabil.

Kode til Arduino

Koden læser værdien af 4 thermistorer over A0 – A3 og skriver resultatet på PC. Jeg venter 50 millisekunder mellem hver læsning, måske er det ikke nødvendigt, men der er jo tid nok.

void setup() {

Serial.begin(9600);
}

void loop() {

int sensorValue0 = analogRead(A0);
delay(50);
int sensorValue1 = analogRead(A1);
delay(50);
int sensorValue2 = analogRead(A2);
delay(50);
int sensorValue3 = analogRead(A3);
delay(50);

Serial.println(sensorValue0);
Serial.println(sensorValue1);
Serial.println(sensorValue2);
Serial.println(sensorValue3);
Serial.println(” “);
delay(2000);
}

Resultater

Thermistorernes værdier ved forskellige temperaturer ses i tabellen. I det undersøgte temperaturinterval er thermistorerne meget tæt på at være lineære, så jeg har lavet en regression for hver enkelt thermistor, den kan så sættes ind i programmet og dermed får man temperaturen. Der findes steder på nettet, hvor man kan lave regressioner.

Man kan ikke lave tabeller direkte på en hjemmeside, de laves i et plugin og sættes ind via et link, så det kan være lidt svært at have kontrol med, hvordan det ser ud.

TemperaturA0A1A2A3
2.56480501513494
10.13536556569555
19.12600616626622
23.19629644656654
28.25650666677680

Beregninger

Thermistorernes regressioner viser tydeligt, at man kan ikke bruge en standardformel til beregning af massefabrikerede produkter. Men ved at kalibrere og beregne hver thermistor for sig får man meget nøjagtige målinger.

TempA0 = -68.222 + 0.147x

TempA1 = -74.169 + 0.152x

TempA2 = -76.662 + 0.153x

TempA3 = -64.743 + 0.135x

 

 

 

Så er gulvvarmen startet

Sent på efteråret tapper jeg vandet af solfangeren for at undgå frostskader, den 16. marts var en dejlig solskinsdag og der blev sat vand på solfanger og gulvvarme igen.

Resultatet udeblev ikke, vandet blev pumpet i gulvvarmen med 22 grader og kom op igen med 9 grader, og i løbet af eftermiddagen steg temperaturen i varmelageret fra 5 til 9 grader. Det lyder måske ikke af meget, men det er 7 kubikmeter sand, der er varmet op.

Det er ikke uden problemer, det er svært at få luftbobler ud af solfangeren og det er næsten umuligt at lime det sorte om-rør, jeg bruger som solfanger.

Rødderne på tomater, agurker osv kan ikke fungere ved lave temperaturer, gulvvarme er derfor nødvendig hvis man vil dyrke tidligt.

Stiklingeformering af planter

Stiklingeformering af planter er en effektiv måde at formere planter på, men der er et par faldgruber. Stiklingerne må ikke være for store, spagnum’en ikke være for våd og stiklingerne må ikke lukkes inde.

Bløde stiklinger, urteagtige, af Pelargonium, Krysantemum, tomat osv er lette af få rod på, og fordelen i forhold til frøformeringer, at når der er rod på en stikling er det er større plante med kraftigere rødder end på en frøplante.

Stiklingen må ikke være for stor

En typisk begynderfejl er at bruge for store stiklinger. Små stiklinger har lettere ved at slå rod, så de overhaler alligevel de store i den sidste ende.

Stiklinger må ikke være større end på billedet herunder, i et gartneri ville man nøjes med det, der sidder over de 2 store blade, men det kræver perfekte forhold.

IMG_7475

Spagnum må ikke være for våd

Planter danner ilt under fotosyntesen, men de har også brug for ilt, og hvis spagnum’en er meget våd har de svært ved at danne rødder. Man kan få rødder på en stor stikling i et glas vand, men det tager længere tid.

IMG_7478Der skal bruges ren spagnum og rene potter. Ikke mase for mange stiklinger i en potte, der skal være luft mellem dem.

IMG_7479

Stiklinger tørrer hurtigt ud, så de skal i en plastpose. Hvis man binder for posen er der stor risiko for, at stiklingerne rådner. Klem posen sammen foroven og bøj den rundet, så kan der komme lidt luftfugtighed ud, men stiklingerne vil stadig være saftspændte.

Stiklingerne stilles lyst, men endelig ikke i sol.

Ikke pille

Er der kommet rødder? Man skal lige prøve, men de nye rødder er meget skøre og brækker let af, så prøv at lade være. De fleste planter danner rødder på 2 uger, og stiklingerne begynder at gro. Så skal plastposen åbnes, men ikke af før en uge senere.

Nogle planter danner rødder på en uge, andre er helt umulige, prøv dig frem.

Huskede jeg at sige, at hvis der er blomster eller blomsterknopper på en stikling skal de klippes af.

Tidlig udplantning af tomater i drivhusets kuvøse

Det er den 11. marts, der er rimfrost om morgenen, og der er plantet 4 tomatplanter i drivhuset. Det kræver en kuvøse for at gå godt.

Tomatplanter kan ikke tåle at komme under 13 grader, hvis de vel at mærke skal bestille noget, så tidlig udplantning vil normalt ikke føre til det store. Man skal ikke plante ud før begyndelsen af maj, men hvis man fifler lidt med det er der muligheder.

Jeg har fundet inspiration og beregninger på http://planterogteknik.blogspot.dk/ og det er et godt sted at begynde.

IMG_7474

Min kuvøse er lidt hurtigt strikket sammen af forhåndenværende materialer, 2 stykker bøjet rør, afdækningsplast og varmelegeme.

Tomatplanterne er stiklingeformeret fra overvintrede planter, de er noget kraftigere end frøplanter.

IMG_7472

Varmelegemet består af en CPU-køler fra en gammel bærbar og 2 effektmodstande i alu-hus. Effektmodstandene får 12 volt, og det kræver lidt regnearbejde at vælge den rette modstand, der passer til strømforsyningen.

PAS PÅ MED STRØM I ET DRIVHUS, DET KAN GÅ MEGET GALT

Når blæseren kører, og med 24 Watt på hver effektmodstand, bliver de mellem 70 og 75 grader varme, så uden en form for sikring vil det gå galt hvis blæseren står af. Lige nu kører det på halv kraft og styres af et kontaktur, om nogle dage styres det af en mikroprocessor med temperaturføler direkte på effektmodstandene, så strømmen afbrydes hvis modstandene bliver over 100 grader varme.

Resultater

Med halv kraft, 24 Watt fordelt på begge modstande, bliver der ca. 5 grader højere temperatur inde i kuvøsen, med 24 Watt på begge modstande bliver der knapt 10 grader højere temperatur.

Med rimfrost hver morgen er det ikke nok, men man kan jo ikke styre sig.

Om nogle dage starter jeg gulvvarmen, og det giver omkring 5 grader, og så skulle der gerne komme gang i planterne.

 

Drivning af sukkerærter i drivhus

Ærter vokser hurtigt, og nu er de plantet ud i drivhuset. Der er stadig mulighed for nattefrost, men om et par dage bliver gulvvarmen startet, og så hjælper det.

IMG_7464

I fagsproget kaldes en klump spagnum med plante for en plug, og her er så en fin en med 2 planter af sukkerærter. Rødderne er fine og ikke begyndt at gro rundt i bunden af potten, Lige til at plante ud i drivhuset.

IMG_7466

Beddet er 3 lærkebrædder højt og fyldt med min egen kompost. Det giver en del ukrudt, men er dejligt at dyrke i. Læg mærke til stumperne af pinde og grene, de er med til at give luft og dræning.

Komposten i beddet blev vandet dagligt de sidste 3-4 dage før sukkerærterne blev plantet. Det bliver lidt tørt i løbet af vinteren.

Der er ikke fast bund i beddet, det står på Herregårdssten, så der er fri dræning og ingen risiko for overvanding.

Krysantemum, Chrysanthemum til afskæring i haven

Krysantemum, Chrysanthemum, er en dejlig efterårsblomst, der holder længe som buket. Vil du have mange buketter til efteråret skal du begynde nu.

Start med at købe en pottekrysantemum med en blomsterstørrelse og farve, du kan lide. Der er mange til salg for rimelige penge, og et stort udvalg. Stil den i stuen og nyd den.

IMG_7460

Den holde nok en god måneds tid, og så vender jeg tilbage.

Det, der så skal ske, er at alle blomster og blomsterknopper skal klippes af, og den skal plantes ud i haven. Når sommeren begynder at røre på sig kommer der nye skud, de skal klippes ned til 5 cm, og toppene kan stikkes til flere planter.

Sidste år lavede jeg en 4 meter lang række, der gav et overflod af blomster i efteråret. Nu står de og ser sådan ud, klar til at begynde igen:

IMG_7462

Krysantemum og Chrysanthemum er det samme, men søgerobotterne skal have begge muligheder……

Tidlige sukkerærter i drivhus

Ærters blomstring er afhængig af daglængden, så sidste år begyndte de tidlige sukkerærter ikke at blomstre før de var en meter høje, det skal der laves om på i år.

Sukkerærter blev sået i let fugtig spagnum i en klar affaldssæk, de spirer i løbet af en uges tid – alt efter temperaturen. Når de første spirer viser sig i overfladen skal såbakken ud af sækken og stilles på den, det skete udendørs, for det sviner lidt.

Måske står der på posen, at ærterne skal lægges i blød i vand før såning, det skal man ikke gøre, hvis der er en enkelt syg ært spreder det sig til de andre.

Når de har fået blade og er 10-12 cm høje skal de plantes ud i drivhuset.

IMG_7459

Nogle planter blomstrer ved lang dag, andre ved kort dag og nogle er ikke påvirket af daglængden. Man taler om daglængde, men det er i virkeligheden nattens længde, der betyder noget.

Der skal stærkt lys til at lave fotosyntese, men de processer, der påvirkes af daglængden, er meget følsomme og kræver svagt lys. Så en enkelt hvid LED til 2 kr burde være nok til at sætte dem i blomst.

Når de er en halv meter høje skal der lys på dem, 3-4 timer fra solnedgang – det bliver spændende at se resultatet, mere herom senere.