Deling af stauder

Når man deler stauder opstår der et sår, og der er stor risiko for angreb af svampe og bakterier. Lige som hos mennesker er opskriften: Hold det rent og tørt.

Vores Løjtnantshjerte var efterhånden blevet for stor og skulle flyttes. Så kunne Aase få et stykke af den, men den er ikke lige til at dele, den har tykke rødder.

Efter at have kigget lidt på den og skyllet det værste jord af blev den resolut delt i 4 med en spade. Var de 4 stykker blevet plantet med det samme er der stor risiko for, at sårfladerne bliver angrebet af svampe og bakterier, og så går det galt.

Sårflader på planter skal holdes rene og tørre – aldrig beskære i fugtigt vejr. De 4 stykker blev lagt på gulvet i drivhuset, og har nu tørret i 2 uger og ser fine ud.

Planter heler sine sår ved at danne en periderm lige under overfladen. Du ved sikkert ikke hvad en periderm er, men kartofler er dækket af det, og her kaldes det skræl, så nu er du med. En periderm består af døde, tørre celler, hvor cellevæggene er gjort vandtætte, så planten ikke tørrer ud, og grimme ting udefra ikke kan komme ind.

Så nu kan jeg trygt levere en stump Løjtnantshjerte til Aase…..

IMG_7253

Drivhusglas med dugdråber har lavere lysgennemgang

For 40-50 år siden gik man i erhvervet meget op i dug på indersiden af glasset i drivhuse. Lysgennemgangen falder betydeligt, når der er vanddråber på glasset, og det har stor betydning i den mørke årstid. Dengang brugte man ikke vækstlys.

På billedet herunder har jeg fotograferet et drivhusglas med dugdråber (og en edderkop). Dugdråberne er sorte fordi lyset reflekteres inde i dråber, og sendes ud igen.

IMG_7233

Med mange dugdråber på glasset kan lysgennemgangen næsten halveres.

Hvad kan man gøre

Hvis man er interesseret i at gøre noget ved det, kan man tørre glasset indvendig med en klud, der er opvredet i vand med lidt opvaskemiddel. Det bevirker, at der dannes en film af vand, i stedet for dråber. effekten holder en uges tid.

I erhvervet, hvor der er varme på drivhusene, er dugdannelsen så stor, at der naturligt dannes en vandfilm, der løber ned ad glasset.

 

 

Vinterdyrkning og varmelager i drivhus

I dag skinnede solen, og cirkulationspumpen startede kl 11. Jordtemperaturen udenfor var 5,94 og indenfor i drivhuset 6,69 grader.

Kl 14:45 stoppede festen, da var jordtemperaturen ude 5,94 og inde 8,19 grader.

IMG_7228

Mellem 13 og 14 var temperaturen i solfangeren 15,50 grader og vandet kom op af jorden med 12,00, som det ses.

IMG_7216

Salaten trives fint, det er Rukola til højre og Iceberg til venstre. Der bliver et par blade til jul..

Drivning af Amaryllis

Vi har 7 Amaryllis, der har vokset sig store i drivhuset i sommer. Efter nedvisning og 2 måneder køligt er de nu klar til at blomstre igen.

På løget herunder er blomster knoppen kommet frem, så nu er det tid til drivning. Der er energi i løget, men også i de tykke rødder, der ikke tørrer ind.

Der skal en stor potte til, for alle rødder skal med.

IMG_7201

 

IMG_7204

Så kom den i en potte og fik kompost drysset ind mellem rødderne – lidt af et pillearbejde.

En god opvanding og ind i køkkenet…

 

Begonia carolinifolia, formering

Begonia carolinifolia kaldes Palmebegonia på engelsk. Det er en flot og repræsentativ plante, der kan fylde en stor krukke.

Jeg så den i en have i Nordsjælland og måtte et eksemplar. Den er nu blevet noget større, og begynder at ligne noget.

IMG_7199

Begonier kan formeres ved deling, men også med bladstiklinger. På billedet herunder er der et småblad, der har slået rod for 2-3 måneder siden, og nu kommer der en lille ny plante fra basis af bladet.

Det er langsommeligt at formere på den måde, men skal man have mange er det den eneste vej.

 

IMG_71951

 

 

 

Hvad lærte jeg af drivhussæsonen 2015?

Sommeren 2015 var kølig, med ikke ret meget sol i juli men dejlig august og efterår. Det var den første sommer, hvor jeg fik lidt styr på drivhuset. Hermed mine erfaringen og tanker angående næste år.

Varmelageret
Cirkulationspumpen blev vendt, så vandstrømmen tager luftbobler med op til toppen, hvor der er en udluftning. Solfangerdelen blev hæftet til træstænger, så det ser pænere ud og der ikke er vulker, hvor luftbobler lukker for cirkulationen.
Styringen starter cirkulationen, når lufttemperaturen er højere end i varmelageret, det skal programmeres om, så cirkulationen også starter når lufttemperaturen er under 5 grader, så solfangerdelen ikke frostsprænger.
Det er i yderpunkterne af sæsonen, at der er glæde af varmelageret – stangbønner om foråret og salat om vinteren.

Skygge
Året før var det nødvendigt med kridt på glasset, dette år har vindruerne skygget så meget, at det ikke har været nødvendigt.

Dyrkningsmetode
Kapilærkasserne er skiftet ud med kasser i lærketræ, fyldt med kompost, det sparer på spagnum’en – dog er der ca. 5 cm spagnum i toppen for at hæmme ukrudtet i at spire.

Vanding
Drypvanding direkte på en lille pumpe har virket fint, styringen sker med en sensor, der måler fordampningen.

Vand
I 2015 blev 2 palletanke koblet til taget på huset, sammen med den mindre tank ved drivhuset kan der nu samles 2,5 kubikmeter regnvand. Fra at spare mest muligt på vandet må jeg nu af og til pumpe vand til æbletræerne for at få plads til det næste regnvejr.

Styring
Styringen sker med mikrocomputere programmeret i C+, til cirkulationspumpen en Arduino og til vandingen en Seeeduino Mega. Een af dem kunne sagtens klare det hele, men i udviklingsfasen er det lettest at have det lidt fordelt.
Et gennemgående problem er stadig start og stop af elektromotorer i cirkulationspumpen og vandingspumper – det genererer variationer i spændingen, som slår systemets display ud, selv om elektronikken er syltet ind i kondensatorer og optokopler.

Snegle
Er blevet et tiltagende problem. I løbet af vinteren skal der elektrisk hegn på siden af dyrkningskasserne – det bliver spændende at se, om det virker.

Kartofler
Fine kartofler sidst i april.

Jordbær
Modne jordbær fra 1. maj til lidt ind i juni, ca. en håndfuld om dagen.

Stangbønner
I juni og igen i september, pænt udbytte, men de gror vildt.

Tomater
De første tomater kan plantes ud tidligere end i 2015, så det skal prøves næste år.
Sungold er en orange tomat, der smager fantastisk, jeg har taget stiklinger til overvintring, da det er en F1, så den ikke kan frøformeres fra egne frø. Frugterne revner ret hurtigt efter modning, så man skal lige lære at plukke på det rette tidspunkt.
To røde tomater, Alicante og Marmande smagte ikke af noget, så de kommer ikke med næste år.
Der er købt frø af Sweet Aperitif og Capriccio til næste sæson.

Agurk
Gik over al forventning, har nok fået 70 agurker på 2 planter, og jævnt fordelt over sæsonen.

Vindrue
Til trods for at over halvdelen af klaserne blev klippet af så var der alt for mange, slutresultatet i omegnen af 30 kg. Til næste år skal den nederste halvdel af de blivende klaser klippes af, og der skal klippes på langs i siden, så der åbnes op ind til klasen.

Skadedyr og sygdomme
Der har ikke været skadedyr, selv om der er Hvide fluer i jordbærrene på friland. Det skyldes nok, at jeg slet ikke sprøjter, heller ikke med sæbe og lignende. Der er en del snyltehvepse af forskellig slags, og de gør nok arbejdet.
Larver af natsværmere, knoporme, var et stort problem sidste år, men ikke i år.

Af svampesygdomme har der kun været lidt gråskimmel sidst på sæsonen, men døren står også åben døgnet rundt.