Novemberkaktus, Julekaktus, Schlumbergera – hvordan får jeg den i blomst?

Novemberkaktus er let at få i blomst, men der er lige et par faldgruber, som kan få det til at mislykkes.

Det er den samme plante, i gamle dage kaldtes den Julekaktus fordi den naturligt blomstrer ved juletid. Gartnerier bringer den i blomst noget tidligere, og sælger den så under navnet Novemberkaktus. I erhvervet kaldes den Schlumbergera efter det latinske navn Schlumbergera truncata – her vil jeg bruge navnet Novemberkaktus, men det er altså den samme plante.

Novemberkaktus stammer fra Brasilien, hvor den vokser på grene højt oppe i træerne i regnskoven. Det lyder rart for en plante, men er faktisk et ret barskt sted at gro. Når det ikke regner bager solen, og tørrer alt ud, derfor kræver det en kaktuslignende plante at gro sådan et sted. Den er så specialiseret, at den ikke åbner spalteåbningerne om dagen, som almindelige planter gør, men holder dem lukket for at mindske fordampningen. Om dagen producerer fotosyntesen ikke sukker, som i andre planter, men mellemprodukter, der lagres i cellerne. Om natten åbner den spalteåbningerne, nedbryder mellemprodukterne og bruger energien til at danne sukker ud fra vand og luftens CO2 – den form for fotosyntese kaldes CAM.

Novemberkaktus er en kortdagsplante, og her kommer den første faldgrube, for det skal ikke forstås som kort dag, men som lang nat. Det vil sige, at hvis den står i et soveværelse, hvor der er naturligt mørkt om aftenen, men lyset bliver tændt ved sengetid, så får den ikke lang nok nat til at gå i blomst. Står den i et helt mørkt værelse, men med en gadelampe udenfor, så går den heller ikke i blomst.

Natten skal være længere end dagen for at danne blomster, så fra lidt efter midten af september sker det naturligt. Man kan også stille den mørkt fra sidst på eftermiddagen til næste morgen i 6 uger, så blomstrer den f eks midt på sommeren.

Ved temperaturer omkring 10 grader går den i blomst uafhængigt af natlængden – derfor dannes der altid nogle få blomster på ydersiden af en Novemberkaktus, der står i vinduet i en oplyst stue.

Så kan man nogle steder læse om en hvileperiode, at Novemberkaktus skal tørres for at gå i blomst. Alle planter blomstrer hvis de tørkestresses, men det kan ikke anbefales. Novemberkaktus kan ikke tåle at blive overvandet, og der skal vandes mindre når de skal i blomst, for så holder de op med at vokse, men det betyder ikke at de skal udtørres, for så danner de ikke mange blomster.

Hvordan får man Novemberkaktus i blomst?

Bladene på Novemberkaktus kaldes for led, og det er ikke blade, men flade stængler. De øverste, umodne led kan ikke danne blomster, og de skal pilles af – det er også en faldgrube.

001

Her er en Novemberkaktus, der har stået i drivhuset hele sommeren. De øverste, små og rødlige led skal pilles af, de kan ikke danne blomster og hindrer blomsterdannelsen i leddet under dem. (Ja, ja, Mona, den er lidt lys i kanterne, jeg gør det jo så godt jeg kan)

Er det en stor Novemberkaktus kan man vælge at tage de yderste 2-3 led af, så planten bedre kan bære blomsterne.

002

Her er planten klar til at gå i blomst, alle umodne led er fjernet – lagde du mærke til hvor lang tid det tager?

003

Det var så det, der blev pillet af.

Nu bliver den stående i drivhuset, natlængden passer, temperaturen omkring 10-15 grader hjælper med til at danne blomster, men går nattemperaturen under 10 grader vil jeg tage den ind i mørkt værelse. Husk, ikke noget med at bruge en lommelygte om aftenen, så er det hele ødelagt.

Når du køber Novemberkaktus skal du se efter:

Har du ikke en Novemberkaktus kan du købe en billig i supermarkedet, den har ikke så mange blomster, men året efter kan du selv gøre det betydeligt bedre. Læg mærke til, at de umodne topled ikke er pillet af.

Vil du have en ordentlig kvalitet skal du finde en fra gartneriet PKM, min gamle arbejdsplads. Den koster lidt mere, for kvaliteten er i top. Læg mærke til, at de umodne led er pillet af, og der generelt er betydeligt flere blomsterknopper pr. led. Efter afblomstring kommer der et andet hold blomster 2 uger senere, ikke så mange, men værd at tage med.
De er svære at finde, for kvaliteten er så god, at de fleste eksporteres, men du kan læse mere om dem her  http://www.pkm.dk/

Vinterdyrkning, salat, såning

At så salalt lyder enkelt, men det kan drille. Salatfrø kræver lys for at spire, så frøene skal ligge oven på spagnum’en, og temperaturen må ikke være over 18 grader.

Det største problem er dog snegle, så derfor skal jeg så salat igen, til vinterdyrkning er det på høje tid.

Kom fugtig spagnum i en stor potte, her har jeg brugt en lille altankasse. Overfladen glattes ved at trykke let med en flad hånd.

Frøet skal sås meget tyndt, jeg fik sået for tæt, en trediedel frø havde været fint. En let tilvanding med bruser trykker frøet fast til spagnum’en, og så skulle det være i orden, temperaturen i drivhuset er fin til spiring.

Til sidst blev altankassen sat op på min taburet, så jeg kan have kimplanterne i fred…

003005

Ingefær i drivhuset

Jeg prøvede at lægge nogle ingefær i drivhuset, sammen med tomaterne, det har givet et overraskende godt resultat set i forhold til, at der ikke blev taget hensyn til dem.

Ingefær tåler ikke direkte sol, så de har haft det godt under tomaterne, men de kom for sent igang, de kræver mere vand end jeg giver tomaterne, og lidt højere temperatur. Jeg dyrker i ren kompost, og da vi har sandjord er vores kompost ret åben og med god dræning, det kan Ingefær godt lide, men de er altså ikke blevet vandet optimalt.

Smagen er meget stærk, nærmest Chili-agtig, og der mangler aroma. Til næste år skal de startes tidligere, så bliver det måske bedre.

003

005

Gråskimmel, råd, i drivhus – luft ud

Svampesygdomme styres ikke af høj luftfugtighed, men lav fordampning. Ved høj luftfugtighed er der lav fordampning, men der er også lav fordampning ved lav luftfugtighed, hvis luften står stille.

Svampe består af hyfer, meget tynde tråde (0,003 mm). En hyfe vokser ved at der fordamper vand fra den, og derved trækker ny næring frem til spidsen.

Et drivhus bliver hurtigt helt fyldt op med planter, og der opstår lommer, hvor luften står stille. Her opstår der råd, for det meste af svampen Botrytis cinerea, gråskimmel.

002

Sådan så stangbønnerne ud, en masse blade og begyndende råd i enkelte af bønnerne.

003

Og sådan så de ud, da der med hård hånd var fjernet en del blade. Der er stadig rigeligt med blade til at udvikle bønnerne, og nu er råddet stoppet.

Man kan roligt fjerne bladene fra vindruerne, så kommer der lys og luft til klaserne, og de er færdige med at gro, skal bare modne.

Drivning af Julerose, Helleborus niger

Julerose, Helleborus niger,  bringer julestemning, og minder om, at foråret er på vej. Har man Juleroser i haven kan man selv drive dem frem – måske rammer man ikke lige julen, men det går nok.

005

Her har jeg fundet er stort eksemplar i haven, der kommer en stor rodklump med, så det kræver nærmest en skålformet potte. Syge og visne blade klippes af, og denne har fået lidt gødningsvand.

Der skal undervandes, planten må ikke blive våd, det spreder en svampesygsom på bladene.

Der er forskellige typer af Julerose, og de reagerer forskelligt. Noter hvornår du tager dine ind, hvordan sol og temperatur har været, hvornår de første knopper kan ses i bunden af planten, og hvornår de blomstrer – så er der et godt grundlag for at ramme blomstring til jul, hvis det ikke sker iår.

Drivning af jordbær i luksusproblemer

Vi plejer at have modne jordbær fra begyndelsen af maj og sæsonen ud. De dyrkes i altankasser, der sættes ind i drivhuset.

Der er mange hjorte i området, og derfor er hele grunden (1500 m2) hegnet ind. Blæsten havde rodet lidt i hegnet, og vips, har der været en hjort inde og spist alle bladene på jordbærplanterne og roserne – mistelten kan de også godt lide.

009

Bladstilkene står og stritter, og der er gjort rent bord – det ser lidt komisk ud.

Det spændende er nu: hvor stor er ulykken? De blade, der er spist, var halvgamle. Nu kommer der nye, og de holder medens bærrene modner. Blomsteranlæggene er dannet, så selv om det ser lidt voldsomt ud, sker der nok ikke så meget.

Og hjortene? de er smukke dyr, som vi nyder synet af og som ind imellem giver os luksusproblemer…..

Vinterdyrkning, salat

Får vi en mild vinter kan man være heldig med vinterdyrkning i drivhuset. Jeg har gode erfaringer med salat af typen Iceberger. De kan tåle at fryse og gro videre når det bliver tøvejr.

Iceberger skal sås nu, og husk, at frøet skal have lys for at spire, altså drysse det tyndt oven på fugtig spagnum i en urtepotte.

Når drivhuset er ryddet for tomater og andet er det tid at prikle salat, herom senere.

Roddannelse, f. eks. Pelargonium tomentosum

Stiklinger danner kallus på snitfladen, mange tror, at rødderne dannes i kallus, men det gør de ikke, de dannes fra overgangen mellem kerne og bark.

Normalt bryder de nye rødder ud gennem siden på stiklingen, men disse stikllinger af Pelargonium sender dem ud gennem snitfladen, så er der også lettere at se, hvor de dannes.

0141

Den lille hvide orm på den midterste stikling er en ny rod, de er knapt så tydelige på de andre stiklinger.

De nye rødder er meget skøre, og knækker let af, derfor må man ikke trække stiklingerne op for at se, og der er dannet rødder – jeg siger det hver gang jeg gør det…

Disse stiklinger af Pelargonium tomentosum har været meget længe om at slå rod, men nu kan de snart leveres.