Solfanger i drivhus, varmelager i gulvet

Så er der vand på anlægget, solfangeren er bygget om og cirkulationen vendt, mere herom senere. Varmelageret har holdt drivhuset frostfrit selv med 3 graders frost om natten.

Det er let at notere temperaturer i luften og varmelageret, og skrive dem ind i et regneark, men at få pæne kurver over i HTML er straks sværere. Her er 4 dage med sol og frost om natten.

graf 15 marts 15

Den nederste kurve er jordtemperaturen udenfor i 25 cm dybde, her er temperaturen 4-5 grader. Den mørkerøde er temperaturen i varmelageret under gulvet i drivhuset, målt i 25 cm dybde. Her er temperaturen mellem 8 og 12 grader.

Den øverste kurve er temperaturen i solfangeren, den ligger op til 6 grader over lufttemperaturen, og det kunne den ikke før solfangeren blev bygget om. Vandet i solfangeren går altså ned i varmelageret med 25 – 30 grader på en solskinsdag. Om morgenen når cirkulationspumpen starter kommer vandet retur med 8 – 10 grader, men i løbet af en times tid stiger returtemperaturen til 15 – 17 grader fordi varmen spreder sig langsomt i varmelageret.

Hvad kan det bruges til

Varmetabet fra et drivhus er meget stort, og temperaturen er kun 2 – 3 grader højere end normalt.

Planters vækst er meget afhængig af jordtemperaturen, og dyrker man direkte i jorden, eller som jeg, i højbede, så er der en tydelig effekt. Sidste år så jeg, at dyrkningskasser isolerer fra jordvarmen, og giver et dårligt resultat, så foreløbig tegner alt godt.

 

 

 

Ærter, kartofler og jordbær i drivhuset

De sidste dages sol har sat gang i drivhuset

022

Sukkerærterne er 10 cm høje og tegner rigtig godt. Foran står der en lille salatplante – begge blev startet indendøre.

023

Spandene med kartofler blev sat ned i drivhuset for 3 dage siden, de er nok klar midt i maj.

024

Og der er gang i jordbærrene, uh hvor man glæder sig.

025

 

Et lidt rodet billede, men sidste år anskaffede vi os en Camelia, nu bliver der 40-50 blomster, ikke dårligt.

WordPress, hjemmeside blokeret på grund af uventet output

Den noget mærkelige titel dækker over, at jeg i 2 uger ikke kunne logge ind på min hjemmeside.

En hjemmeside har nogle app’s til hjælp, i WordPress, som jeg bruger, kaldes de plugins. Der kommer opdateringer, og efter en opdatering var der noget galt, så jeg ikke kunne logge på min hjemmeside. Løsningen er simpel, man ændrer navnet på den pågældende plugin, men det kan kun gøres i administrator area, og der kunne jeg ikke komme ind pga fejlen i plugin’en….

Der var flere warnings og cookies blokeret på grund af uventet output. Søger man på nettet er der mange hjemmesider, der er blokeret på den måde.

Så må man bruge FTP, File Transfer Protocol, det findes både i gratis og betalingsudgaver. Jeg valgte den åbne Filezilla, og med den fik jeg også Binkiland, en af de rigtig grimme virus, og ca. 120 forskellige malware. I samme periode havde jeg antivirusprogrammet Trend Micro på prøve, det kunne ikke hindre skidtet i at komme ind, og det kunne ikke slette Binkiland, så det tog 3 dage at rydde op.

Free FTP fra Coffeecup er gratis og let at arbejde med, man får brugernavn og password fra sin udbyder (Uno Euro), og så skal man ind i folderen wp-content og finde folderen Plugins og ændre navnene på sine plugins, og så er problemet løst.

Det er sikkert noget, der sker på et eller andet tidspunkt, så har du en blog, så kig på FTP, og også backupprogrammet – kan siden kun gendannes fra Administrator area, så er det ikke til megen hjælp…….