Så er der lagt kartofler i spande

001

Forspirede kartofler af sorten Ballarina, husk de skal forspires i lys, ellers får man meterlange spirer, og det dur ikke.

De er lagt i ren kompost, harpet (siet) gennem kyllingenet. Der er små stykker grene og rester, der ikke er helt omsat, og det gør komposten mere porøs.

006

Der blev til 7 spande med 3 kartofler i hver. I 4 spande blev de lagt på ca. 5 cm kompost, i de sidste 3 direkte på bunden. Kartoffelplanter danner nye kartofler ud fra stænglen, der skyder op, og en længere stængel burde give flere nye kartofler – vi får se.

Det tager 2-3 uger før de kommer op, og så skulle vinteren gerne være lettet så meget, at de kan komme i drivhuset.

 

 

008

 

Et gæstebadeværelse kan bruges til andet end gæster – utroligt, hvad man kan slippe af sted med når der loves nye kartofler om 2 måneder…..

 

 

Drivning af Sukkerærter i drivhuset

Ærter er noget af det tidligste, man kan så på friland, så hvorfor ikke prøve i drivhus, selv om temperaturen ligger på 2-3 grader?

Almindelige ærter har det problem, at de skal bestøves, så derfor har jeg valgt sukkerærter, hvor det er bælgen, man spiser.

Såning af ærter

På mange frøposer står, at man skal sætte ærter og bønner i blød et døgnstid før såning. Hvis det er sunde frø er det bestemt en god ide, men mange frøpartier er inficeret med bakteriesygdomme, som så spredes med vandet. Man kan ikke vide, hvor sundt et frøparti er, så man må prøve sig frem.

Jeg satte dem i blød fra morgen til eftermiddag, og det gik godt. Frøene er for øvrigt fra Morgan & Thompson (nej, jeg får ikke noget for at reklamere for dem)

002

Her er så resultatet, 11 ud af 12 frø spirede på 5 dage, og det er da ikke så dårligt.

De er sået i en bakke til potteplanter, dem kan man få gratis i mange butikker, og de skal bare lige vaskes. Til store ting som ærter og bønner er de fine, og det er let at flytte rundt med dem.

De spirede i køkkenet, i en klar plastiksæk, og er så flyttet i drivhuset. Det varer nok lidt, før der kommer gang i dem, men går det galt er det til at overse.

Drivning af jordbær i drivhuset

Skal – skal ikke? Hvornår kan man sætte jordbærrene ind i drivhuset og hvad hvis de blomstrer for tidligt? Blomsterne tåler ikke frost, og de skal bestøves for at der kommer et ordentligt bær – det klarede myrerne fint sidste år.

001

Jordbærrene blev plantet i store altankasser i sensommeren og har stået ude hele tiden. Nu er de sat ind i drivhuset, 15. februar. Langtidsvejrudsigten lyder på mildt vejr, og det varer ikke længe før jeg sætter vand på solvarmeanlægget.

Drivning af jordbær i drivhus er ret let, og du kan stadig nå det. Grav nogle planter op og sæt dem i kasser eller store potter, så går resten af sig selv.

003

Der står 2 altankasser på gulvet og en på hylden, Ellen har pudset de visne blade af, så de ikke giver svampesygdomme. Planterne står i kompost, dækket med spagnum, så jeg slipper for det værste ukrudt.

Sidste år høstede vi de første modne jordbær 1. maj og hele måneden ud, det var ikke så ringe endda.

 

Hvordan skal man så tomat og andre ting til drivhuset?

Det korte svar på overskriften er: ikke som jeg gjorde, og skrev om i det forrige indlæg.

Det er fint at så i sårammer, men det man sår skal være tilpasset hinanden. Tomat, agurk og peberfrugt kræver alle ret høj temperatur for at spire, og de tager en ugestid om at spire, så rent praktisk passer de sammen.

Jeg såede salat sammen med de andre ting, salaten var spirer på 2 dage! Efter spiring skal de små salatplanter have lav temperatur, 10-12 grader, det passer med at stille dem i en vindueskarm, hvor de også får lys. Men det passer ikke med tomaterne, som kræver højere temperatur for at spire, så salaterne blev ofret, det hele står stadig ved god temperatur, og salatplanterne har strakt sig til 5 cm. højde og kan ikke bruges til noget.

Så der bliver sået salat i en potte for sig.

003

Her kan man lige skimte salatspirerne, frøet kræver lys for at spire og skal ligge oven på spagnum’en.

Frø kræver vand for at spire, men for meget kvæler det, og fremmer svampesygdomme. Sårammen var dækket med plast de første par dage, det er taget af, og så må der vandes med en teske, men endelig ikke for meget.

 

Solfanger til gulvvarme og varmelager i drivhus

Det gik lidt stærkt da jeg lavede solfangeren forrige år, 50 m tomrør blev hængt op i bugter og dal. Det så ikke pænt ud, men virkede. Effekten af varmelageret og gulvvarmen var tydelig, mindst en måneds længere vækstperiode i hver ende.

002

Ud over at det var meget lidt pænt at se på så var der luft i rørene, og det var ikke til at få ud pga de bugtede rør. Nu er der skåret lister af forskallingstræ, tomme gange tomme, sortmalet og med tomrørene på hver side, sat fast med kabelstrips.

004

Der er 6 lister med rør på hver side, håbet er at få luften ud ved at løfte dem i skiftevis hver ende.

Der er ikke fyldt vand på systemet endnu (11. februar 2015), men med en vejrudsigt, der lover slut vinter med enkelte undtagelser, så varer det ikke mange dage.

Drivhusduinoen, der styrer det hele, har fået ur og kalenderchip, herom senere. Sidste år startede cirkulationspumpen, når lufttemperaturen var et par grader varmere end varmelageret. Nu starter jeg så tidligt, at cirkulationspumpen også skal starte, når lufttemperaturen er under 5 grader, så pumpe og rør ikke fryser.

Så er der sået tomat, peber og salat

Mange vil sige, at det er for tidligt at så tomater, men sidste år måtte jeg bestille tomatplanter for at komme igang da drivhuset var klart. Det er varmelageret i gulvet, der gør det muligt.

011

Sådan en bakke er god til at så i, jeg har mærket den med bogstaver den ene vej og tal den anden, så det er nemt at skrive ned hvad der er sået hvor.

Frøene er fra Thompson & Morgan i England, tomaterne er Sungold, Alicante og Marmande, peber Peperone og salat Antarctica. Sungold er en F1-hybrid, der står 10 frø på posen, men der var 18, så jeg gemmer halvdelen til næste år.

Rammen blev fyldt med fugtig spagnum udendørs og sat på en plasticsæk, så den kunne komme ind uden at jeg kom ud. Salatfrøene skal ikke dækkes, da de skal have lys for at spire. Hver potte en teskefuld vand, så frøet kommer igang.

012

Til sidst blev spagnum’en dækket med et par opsprættede plasticposer. De ligger løst ovenpå, så fugtigheden kan komme ud. Man må aldrig have planter i helt lukkede rum, det giver angreb af svampesygdomme. Har du et minidrivhus så læg et eller andet mellem låget og bunden, så der ikke er helt lukket.

Genbrug og desinfektion af snore i drivhuset

001

Jeg bruger kun sisal til opbinding i drivhuset, det er et naturligt produkt, og det kan gå på komposten.

Jeg har det ikke godt med at kassere noget, der stadig kan bruges. Snorene fra sidste år er måske ikke så stærke mere, men de kan stadig bruges mange steder.

Der er kun et problem, de er syltet ind i svampesporer, især gråskimmel, så de skal desinficeres før genbrug.

Desinfektion

Alle planterester skal fjernes fra snorene.

Kom snorene i en plasticpose og skyl dem med vand, lad en lille sjat vand blive i posen. Kom en sjat desinfektion i posen og ryst det godt, lad det ligge i en uges tid og skyl med vand før tørring.

Som desinfektionsmiddel kan man bruge Rodalon eller lignende, flydende brun sæbe kan også gøre det.

Sprit er fint, men så skal snorene være tørre, og spritten skal fortyndes med en fjerdedel vand, ellers virker det ikke så godt.