Æbleskurv, Venturia inaequalis, regn, temperatur og infektionsperioder

Æbleskurv

Æbleskurv, Venturia inaequalis,  er en sygdom, alle med æbletræer kender. Derfor er her ingen billeder af sygdommen, alle kender de mørke pletter på bladene og revnede pletter på æblerne – er man i tvivl så Google Venturia inaequalis.
 Æbleskurv starter om foråret fra gamle blade på jorden, derefter fra angreb i træerne til nye angreb. I de gamle blade dannes ascosporer, der svarer til frø hos planter, og i bladene dannes konidier, der svarer til stiklinger hos planter – sådan genetisk set.

Svampen Venturiaa inaequalis forårsager æbleskurv på æbler, men angriber også røn og Ildtorn.

Hvordan sygdommen smitter kan du finde andre steder på nettet, her får du forklaringen på, hvorfor angreb af æbleskurv kan variere så meget fra år til år – og det er samtidig forklaringen på de fleste svampesygdomme.

Lad os først se på vejret:

Symbolerne øverst skal illustrere, at det først regner, så holder det op men er stadig overskyet, derefter bryder solen frem og så bliver det nat efterfulgt af en solskinsdag. Linien midt i er temperaturen, der følger vejret. Nederst ses regnen, der giver våde blade - de tørrer i solskinnet men bliver igen våde af dug om natten.
Symbolerne øverst skal illustrere, at det først regner, så holder det op men er stadig overskyet, derefter bryder solen frem og så bliver det nat efterfulgt af en solskinsdag. Linien midt i er temperaturen, der følger vejret. Nederst ses regnen, der giver våde blade – de tørrer i solskinnet men bliver igen våde af dug om natten.

Sporer af æbleskurv spredes i regnvejr, og hvis blade og æbler er våde tilstrækkeligt længe efter regnen er holdet op, så når sporerne at spire og inficere. Men, tilstrækkeligt længe, hvor langt er det, og hvis sporerne er spiret, men ikke “nået indenfor”, så stopper det hele jo.

Når sporerne er spredt i regnvejret, så begynder de at spire og inficere de blade og frugter, som de er landet på. Om infektionen lykkes afhænger af hvor længe blade og frugter er våde, og gennemsnitstemperaturen i den våde periode.

Hvis gennemsnitstemperaturen er 10 grader, skal blade og frugter være våde i 14, 19 0g 19 timer for at give henholdsvis let, middel og svær infektion. Tilsvarende ved 15 grader: 10, 13 og 21 timer og ved 20 grader 9 12 og 18 timer.

Hvis blade og frugter når at tørre inden den spirende spore har inficeret (boret sig ind og fået kontakt med værtplantens indre), så dør sporerne. Men, hvis der kun er få timers tørre planter, og derefter våde planter igen, så fortsætter infektionsforløbet, og den næste periode med våde planter lægges til den første.

Det er meget vanskeligt at vurdere, om der kan ske nye infektioner, derfor bruger man små meteorologiske stationer med tilhørende beregner i erhvervet. I privathaver er man nødt til selv at strikke noget sammen, men da der ikke er svampemidler til rådighed kan det kun blive orienterende.

Bekæmpelse af æbleskurv

  1. Den første smitte kommer fra gamle blade, riv dem sammen om efteråret – de kan godt komme på komposten, bare de er dækket.
  2. Beskær træerne, så de bliver åbne og bladene hurtigt tørrer efter regn. Er der kraftig nyvækst kan man sommerbeskære. (Jeg kan beskære andres frugttræer, men nænner ikke at gøre det ordentligt på mine egne).
  3. Når æblerne er kommet i gang fjernes alle på skyggesiden af grene, og der tyndes ud i resten.
  4. Kig på haven som helhed, er den indelukket på grund af mange, store træer, så må man vælge mellem æbler og træer.
  5. Der er sortsforskelle, men en meget følsom sort som Cox Orange klarer sig fint på vores forblæste sommerhusgrund, så det virker!

 

 

 

 

Hvorfor spirer mine bønner ikke?

018055At så bønner er efterhånden som at spille i lotteriet, jeg har prøvet alt, udblødning, stuetemperatur og forskellig jord – i bedste fald kommer der enkelte planter op som mangler kimblade og kun få af dem er i stand til at vokse videre.

Hvad sker der?

På det øverste billede mangler de forreste 2 planter kimblade, og det har sat dem bagud, på det nederste er der en bønne, der spirer længe efter de andre er kommet igang.

Jeg har sået stangbønner og buskbønner og sidst dværgbuskbønner med samme dårlige resultat – i bedste fald en spireprocent på 50!

På det nederste billede er der brune pletter på kimbladene, og det fortæller lidt om årsagen: bakteriesygdomme.

Bakteriesygdomme på bønner

Bønner kan få hele 3 sygdomme forårsaget af bakterier: Brunplet, Pseudomonas syringae pv. syringae,  bønnebakteriose, Xanthomonas campestris pv. phaseoli og bladplet, Pseudomonas syringae pv. phaseolicola. De langhårede navne bringes fordi nogen måske har interesse i at søge videre på nettet.
Hvilken af de 3, der driller vores bønnespiring, kan strengt taget være lige meget, selv om de 2 sidste er de mest sandsynlige. Hvad vi kan gøre gælder for alle 3:

 

Spiring af bønner

  1. Store frø som bønner har godt af at stå i blød et døgns tid før såning, men gør det ikke. Bakterierne spredes via vandet, alle bønnespirer angribes og spireprocenten kan være nul.
  2. Så i let fugtig spagnum med god afstand mellem bønnerne.
  3. Så gerne i små potter, så kun sunde planter plantes ud på dyrkningsstedet, det giver også mere ensartede planter, kasser sent spirende frø.
  4. Problemet skyldes frøsmitte, altså at de bønner, vi køber til at så, er for dårlige. Alle, der har en haveblog, kan skrive et stykke om god eller dårlig spiring, og hvor bønnerne var købt. På den måde kan vi måske i fællesskab få frøfirmaerne til at skaffe en bedre kvalitet – og det findes!