Euro Serre Maxi 4, Willab Garden, afsætning af sokkel

Dette er tænkt som et supplement til vejledningen fra Willab Garden, meget giver sig selv, noget kunne være bedre forklaret for mit behov, og det er svært at stille alle tilfreds.

Drivhuset står på 6 punktfundamenter, jeg købte 2 stk 110 mm kloakrør, 3 m lange og savede dem op i 6 stykker på 1 meters længde. Der er knapt 10 liter i sådan et rør, og der skal ledes lidt før man finder ud af, at en pose med 25 kg 0-8 mm tørbeton giver 14 liter, og det passede meget godt med godt 2 poser til 3 rør.

035

 

Sæt huset af med 4 pinde, det kan ikke betale sig at gøre mere før man har fået det leveret. Jeg savnede en plan over placeringen af de 6 vinkeljern, der skal støbes ned, så jeg måtte vente til leveringen.

Hvis grunden skråner, så start med det højest beliggende rør. Jeg brugte et jordbor, undergrunden er sand, så det var ikke noget problem. Med en klods på røret kan det slås ned med en mukkert til passende højde – skal det op igen skal der graves. Røret i den anden ende giver sig selv, og soklen er en god lineal til at kontrollere højden sammen med et vaterpas.
Jeg startede med en langside, og da kortsiden var skruet på var den næsten i vinkel. Kontrollen er Pythagoras: mål 3 m ud på den korte sokkel, 4 meter på den lange og så skal der være 5 m skråt over. Finjusteringen kommer til sidst, når der skal støbes.

039

 

Det var spændende at se om den sidste side var i vater, men det er vist ikke helt galt.

Jeg startede med de 4 hjørnefunderinger og bankede bagefter midterfunderingerne en anelse længere ned, så de ikke forstyrrede det vandrette.044

Den løse sokkel så sådan ud – med tilhørende byggerod.

001

 

Skal der fliser i huset kan man bruge et par af brædderne fra kassen omkring profilerne. Skrab sandet af langs soklens langsider, så det er fliserne + brædtet lavere, læg et brædt på i hver side og skrab hele fladen af efter brædderne. Det kan finjusteres efterhånden som man lægger fliserne.

003

 

En ukrudtsdug under fliserne stabiliserer dem, og det er lettere at justere lidt – om det har betydning for ukrudt er en anden ting, myrerne er tilsyneladende ligeglade.

 

002

 

 

Diagonalmålene, de 2 mål fra hjørne til hjørne, skal være det samme, så er soklen vinkelret. Skru de 2 brædder fra emballagen sammen, så kan man måle nøjagtigt ved at sætte målet på brædderne med en speedmarker.
Soklen ligger meget løst oven på rørene, så det var nødvendigt at fiksere det ene hjørne og derefter de andre – det var faktisk rart da der skulle beton i rørene.

Beton skal blandes ret tørt, det kan fyldes i rørene med en eddikedunk, hvor bunden er skåret af – brug en pind til at få det til at falde sammen i rørene.

– og så skal man vente 2 dage, til betonen er hærdet……….