Hjemmesider og hackere

Mange har en hjemmeside og vi har vel alle problemer med hackere ind imellem. En del af de besøgende på min lille hjemmeside er meget trofaste, men også langsomt opfattende, for de kobler på det samme indlæg mange gange.

Jeg har skrevet et indlæg om hvordan man får novemberkaktus i blomst og et indlæg om meldug på vin. De 2 indlæg er topscorer på min hjemmeside, så langt som i Ukraine er man interesseret.

Jeg har forskellige Plugins til at beskytte mod spam og det, der er værre, men det var først da jeg begyndte at bruge Wassup, at jeg fik et overblik.

Logfilen fra Wassup kan trækkes ud og over i Excel, og så kan søgetermer og IP-adresser sorteres. I Region Syddanmark er der en håndfuld IP-adresser, der stædigt går ind på de samme indlæg – uden dog at komme videre.

Hvad kan man gøre? Ja, jeg har et backup-program kørende og IP Blacklist, hvor der indtil nu er over 14.000 blacklistede IP-adresser. Det har ingen betydning, for der skiftes åbenbart bare IP-adresse.

Da der også er danskere imellem, har det ingen betydning af blokere udenlandske søgere, og man skal passe på, for en af de første, jeg lagde mærke til, viste sig at være Google søgemaskine, og den skal man slet ikke blokere.

Så jeg holder mig opdateret og håber det bedste…..

Nu skal der sås stangbønner til drivhuset

I skrivende stund sner det, og stangbønnerne, der kom op igår, kigger ud på det gennem vinduet. Om et par dage skal de ned i plantekuvøsen, og så er der bønner i slutningen af maj.

Hvis du sår bønner skal de ikke sættes i blød først, det spreder bare bakteriesygdomme til dem alle. Så i letfugtig spagnum og efter en ugestid er de oppe.

I plantekuvøsen går det fint, tomaterne blomstrer, og de farvede ledninger måler temperaturen.

Sidste efterår såede jeg ærter i en potte, og vi har spist af bladene som salat i venternes løb. Nu vokser de stærkt, og blomstrer – det havde jeg faktisk ikke troet.

Hjemmelavet varmekabel i drivhuset

Hvis Ohm’s lov ikke lige siger dig noget, så find noget andet at læse om på min hjemmeside. Strøm kan være farligt, selv om man er helt nede i lavvolt området.

Der findes varmekabler og varmemåtter til brug i drivhuse, og så er man på sikker grund. Er man nysgerrig, og gerne vil nøjes med at betale en tiendedel, så er der andre løsninger.

Dette er om mine tanker, og konstruktioner, og ikke en opfordring til at gøre ligeså.

Ohm’s lov

Ohm’s lov er meget enkel:

E = I * R

Sagt på en anden måde:

Spænding = Strømstyrke * Modstand

Eller:

Volt = Ampere gange Modstand

Det betyder, at en strømforsyning, hvor output er 12V og 2000mA (milliampere, = 2A) kan optimalt trække 6 Ohm modstand. Er modstanden meget mindre trækkes der mange Ampere, og strømforsyningen brænder sammen.

Den effekt, der trækkes, måles i Watt, og er Volt gange Ampere, strømforsyningen giver altså 12 * 2 = 24 Watt.

I Praksis

Varmetråden i brødristere osv. er Konstantan, en legering af krom og nikkel. Det har en høj modstand, og den er konstant over temperatur. Hos Conrad kan det købes i små portioner og forskellige udgaver.

Som varmekabel valgte jeg en NiCr-Konstantan med 5 ohm pr meter, til strømforsyningen vil 1,2 meter altså passe. Gør man det bliver tråden meget varm, og vil sikkert tænde ild i spagnum’en.

Der skal altså bruges en længere tråd, så modstanden bliver større og den resulterende Ampere mindre og dermed også effekten i Watt.

Jeg endte med at montere den ene ende af tråden fast, og bruge et krokodillenæb til at finde en passende længde, så tråden ikke blev varmere end der kunne holdes om den.

Det endte med ca. 2,5 meter, og 12,5 ohm. Nu trækkes der kun ca. 1 Ampere, og dermed 12 Watt, til gengæld fungerer det fint og bliver ikke for varmt.

Det er fristende at bruge en strømforsyning med mere end 12V, men det vil jeg ikke gøre.

Temperaturer i plantekuvøsen

I går var en dejlig solskinsdag, en af de første, hvor temperaturen i drivhuset kom over 25 grader med åben dør.

Om morgenen var temperaturen i bundet af det højbed, som plantekuvøsen er lavet over, 8,75 grader og i toppen, 10 cm under jordoverfladen 10,81.

Ved 10-tiden steg temperaturen i plantekuvøsen over 25 grader, selv med blæser på og jeg tog derfor plastikken af.

Næste morgen var temperaturen i bunden af bedet 10,40 og i toppen 9,38.

Kimplanterne af tomat og agurk trives, men der er forsvundet 3 tomatplanter, ædt nedefra – der er forskelligt liv i kompost. Heldigvis har jeg dubletter i huset, så det går nok….

Martagonliljer

Der er ikke mange steder at købe Martagonliljer, og de er meget dyre. Jeg fandt en rimelig pris hos Lundhede . De blev afsendt igår og kom med posten i formiddags, så det kan altså lade sig gøre.

Efter hvad jeg kan se så gror Martagonliljer i plænen uden problemer, vores plæne er meget tynd hvad græs angår, så det bliver spændende. De skal have jord med god dræning, lige som alle andre løgvækster, så det krav er fuldt ud opfyldt her på matriklen

Først gravede jeg et hul, en god trillebørfuld. Det er lidt svært at se, men der er ca. 10 cm sandmuld og derunder gult sand.

Så en trillebørfuld kompost, og så er bunden lagt – helt bogstaveligt.

2 cm sand til at dræne bunden af løget, og derefter blev der fyldt op med det sand, jeg havde gravet op.

Jeg købte 4 stk. , men i den ene pose var der 2 lidt mindre, og det skal jeg ikke klage over. Løgene var sunde og levende at se på.

Efter endt arbejde så det sådan ud, og det ligner ikke en plantning af liljer til 45 kr stykket. Det gule sand foroven hæmmer ukrudtet, og under løgene er der en halv meter kompost – så kan de selv sætte rødderne der, hvor det passer.

Vi glæder os til at se resultatet til sommer.

Så er der planter tomat og agurk i plantekuvøsen

Det er alt for tidligt at plante tomater i drivhuset, men i plantekuvøsen, med lidt elektrisk varme om natten, så går det måske.

Salat og ærter blev sået i drivhuset i efteråret, og vokser så det er en lyst. De varmekrævende, som tomat og agurk, kan ikke klare sig med 6 grader om natten og på gråvejrsdage, der skal mere til.

Plantekuvøsen er ca. 150 x 50 cm og 45 cm høj, fyldt med en blanding af kompost og spagnum. Ti cm over bunden ligger en varmetråd på ca. 12 Watt, og i luften en varmetråd på ca. 20 Watt.

På sydsiden er en glasrude og resten dækkes af et løst stykke plast, der kan tages af når solen skinner.

Kimplanterne gror, og uden for billedet står 2 tomatplanter, overvintrende Sungold.

Overvintringsprogrammet er ændret, så det nu styrer plantekuvøsen. Varmen tænder ved temperaturer under 15 grader, og går temperaturen over 20 grader i plantekuvøsen starter og blæser, der blæser køligere luft ind fra drivhuset.

Selve varmen kommer jeg tilbage til…..

Blomstrende Amaryllis i godt selskab

Lidt af sommerens overflod i godt selskab. En blomstrende Amaryllis holder sig lige så længe afskåret, som hvis den blev på løget.

Der er 6 blomster på stilken, og en stilk mere på løget, så det må siges at være godt.

Bladene er fra Begonia carolineifolia, en flot Begonia, og den har lige blomstret.

Og vasen er Hammershøi fra Kähler, fra dengang de lavede ordentlig keramik.

Så er der lagt kartofler i drivhuset, i højbed i stedet for spande

Endelig er der lagt kartofler i drivhuset, og i år har jeg kasseret de sorte spande og lagt dem i et højbed i en blanding af spagnum og kompost. Det blev for bøvlet med spandene.

Kartoflerne blev lagt til spiring i juleferien og har fine kompakte spirer. Nu er kartoflerne grønne, da de jo skal spire i lys, de er giftige at spise, men også giftige over for svampesygdomme, så det grønne er godt nok. Det giftige kommer ikke med over i de nye kartofler.

Det er for tidligt at dyrke kartofler i drivhuset, mange nætter er temperaturen nede på 3-5 grader, men der er lagt et varmekabel i bunden af højbedet, og det luner lidt. Jeg kender ikke den nøjagtige effekt af varmekablet, men omkring 12-15 Watt – det er hjemmelavet, og modstanden i det betyder meget for hvor meget strøm, det tager.

Læggekartoflerne er ret små, og efter billedet blev taget blev de dækket med spagnum.

I begyndelsen af maj er der nye kartofler….

Vanding i drivhus efter fordampningsmåler

Meget vanding i drivhuse sker når man synes, at det trænger – det kan fungere hos nogle og snyder hos andre.

Findes der bedre måder at gøre det på? Ja, der er den billige, der kræver en handyman/kvinde og den dyre, som alle kan lave.

Den billige

Da jeg havde det sidste læreår på Forsøgsstationen Spangsberg, Esbjerg (den er forlængst blevet til villakvarter) blev tomater og agurker i drivhuse vandet efter en enkel, men pålidelig fordampningsmåler.

 

Fordampningsmåleren består af en flad skål med et skråt glasrør på en lineal. Skålen var ca. 30 cm i diameter, røret ca. 3 mm indvendig og skråede 1 cm pr 10 cm.

Der blev fyldt vand i så røret var næsten fyldt, og hver formiddag blev vandstanden i røret aflæst via linealen, og noteret. Den ansvarlige gartner bestemte vandinger og noterede. Nu kunne andre passe planterne på samme måde ved at vande, når der var fordampet en vis mængde vand.

Hvornår og hvor meget, der skal vandes, ændres selvfølgelig med planternes alder, små planter bruger mindre vand end store. Men inden for et par uger kunne man bruge de samme fordampningsværdier til vanding.

Den dyre

Den dyre er en bagevægt med en nøjagtighed på 1 gram, sæt en skål med vand på vægten og aflæs. Skålen kan være en af de bakker, man køber kød i. Tag skålen af og sluk vægten mellem vejninger.

Vanding er som beskrevet ovenfor, man skal lige lære vægten at kende, især med hensyn til temperatur – find en sten eller andet, der vejer ca. det samme som bakken med vand, og vej stenen en gang imellem for at se, om vægten driver.

Det praktiske

Fordampningsmålere er en hjælp til vanding, og især når andre skal passe drivhuset i ferien.
Husk en gang imellem at stikke en hånd i jorden, og mærk om der er tørt længere nede.

 

Måling af vandindholdet i jord, jordfugt

Vandindholdet i jord, eller jordfugt, kan måles på flere måder, og det skulle gerne resultere i automatisk vanding, så drivhuset og haven kan være alene hjemme i ferien.

I det følgende er jord og spagnum det samme, altså målingerne kan gøres både i haven og i drivhuset.

En Arduino, eller lignende mikroprocessor, er et godt udgangspunkt og så er der 2 måder at måle jordfugt på: elektrisk modstand eller kapacitans i en kondensator i jorden.

Kondensator

En elektrisk kondensator består af 2 plader, der er elektrisk ladet. Afhængig af, hvor tæt pladerne er på hinanden og hvad der er imellem pladerne kan kondensatoren lade forskellige mængder elektricitet. Det kan en Arduino måle, men i praksis er det ikke let. Princippet fungerer i en berøringsfølsom skærm og en pegeplade, men her er det enten-eller, og ikke hvor meget.

Kondensatorprincippet har den fordel, at der ikke sendes strøm direkte gennem jorden. Til gengæld er det svært at få til at fungere – efter hvad jeg kan læse mig til på nettet.

Elektrisk modstand

Den elektriske modstand i jord måles med elektroder: 2 stykker uisoleret elektrisk ledning 5-10 cm lange og med 2-3 cm afstand. Sender man strøm igennem vil jorden lede bedre jo mere vandindhold, der er. Men, der vil også ske en opløsning af ledningen, hvis det er kobber, og der vil dannes ilt og brint omkring ledningerne.

Laves elektroderne af rustfri stål er man ude over problemet med opløsning, og ilt/brint klares ved kun at sende strøm igennem under 1 sekund, og skal det være helt fint kan der byttes om på plus og minus hveranden gang.

En måling pr. time er rigeligt til at styre vanding.

Målingerne, både via kondensator og elektrisk modstand, vil ændre sig efterhånden som der dannes mange rødder, der virker som ledninger, men det er til at leve med, for samtidig øges planternes vandforbrug efterhånden som de bliver større, så hvis det skal fungere optimalt skal der tages hensyn til dette.

Rent praktisk

Jeg satte rustfri skruer i klemme mellem 2 stumper træ, og varmede hovederne op med en ukrudtbrænder. Når de begynder at skifte farve kan der smeltes loddetin i kærven, stikke et stykke ledning med kort, uisoleret ende i loddetinnet og så holde det stille medens det afkøler.

3 skruer med ledning blev limet fast til en stump plastic, så de har samme afstand og lodningen forstærkes lidt med lim.

I efteråret blev det lagt ned midt i en bed i drivhuset, hvor der er dyrket salat hen over vinteren. Til foråret skal der tomater i beddet, uden at forstyrre spagnum’en omkring skruerne, og så først begynder jeg at måle og automatvande.

De 3 skruer er for at kunne måle gennem mere eller mindre spagnum.

Mere om hvad målingerne bruges til senere……