Elektronik i drivhuset

Et drivhus skal kunne være alene hjemme, så man kan tage på ferie eller weekend – strengt taget skal det også passe sig selv til hverdag, ellers går det lidt op og ned med pasningen. Først og fremmest skal man kunne styre temperatur og vanding.

Temperaturen er det letteste at styre, og mon ikke alle har automatiske vinduesåbnere? De koster ikke meget, og kan suppleres med at lade døren stå åben i varme perioder. Det gør ikke noget, at der bliver lidt køligt om natten, det har planterne godt af.

Vandingen kan klares med et vandingsur på en udendørs vandhane og slange og drypvanding. Det er overkommeligt, men der vandes på faste tidspunkter, og uanset om planterne trænger til vand. Et drivhus bruger en del vand, mit på 14 kvadratmeter bruger 25-40 liter om dagen i solskinsperioder, og det bliver let til 5-6 kubikmeter på en god sommer.

Når vejret er enten sol eller gråvejr er det ikke så vanskeligt at vande, men skiftet mellem sol og gråvejr eller gråvejr og sol er et problem. Måske hænger planterne ikke, når solen kommer frem, men de kan alligevel mangle vand, og tomater får griffelråd og agurker springer et par frugter over. For at klare den situation skal der måles og reageres, og det kræver elektronik og programmering.

Ja, det lyder nørdet, men er sjovt, så hæng bare på. Kernen i det hele er en mikroprocessor på en printplade med forbindelser. En meget populær er Arduino, som koster ca. 200 kr. Der findes kopier til ca. 70 kr, og de kan fungere lige så godt. Arduino’en skal have strøm, og en strømforsyning koster omkring 70 kr og op. Så skal der sensorer til, som måler f eks lys og temperatur, det er typisk fra 10 til 50 kr stykket. Elektronikken samles på et såkaldt breadbord, der har huller og forbindelser, så der ikke skal loddes.
Arduino’en, og tilsvarende, kan måle strømstyrker f eks fra en lysmåler, eller et digitalt signal f eks fra en temperaturmåler. Via et program kan der gives en impuls til et relæ, der styrer større strømstyrker. Til de fleste ting kan man finde programmer på nettet, og efterhånden finder man ud af, at det ikke er så svært.
Man kan starte for omkring 500 kr – alt efter hvor tingene købes.Jeg handler en del hos el-supply.

Elektronik er noget med strøm, og her gælder Stærkstrømreglementet. Jeg har spurgt myndighederne flere gange, og det er svært at få et klart svar, men min konklusion er, at Stærkstrømsreglementet gælder fra nul volt. Det vil sige, at man strengt taget ikke må rode med 5 volt fra en Arduino, men underligt nok må man skifte en stikkontakt med 230 volt.

Hvad gør man så? Snak med en elektriker om at få lavet en udendørs stikkontakt i drivhuset og om, hvordan resten af elektronikken håndteres. Strømforsyning og relæer kan elektrikeren bygge ind i en kasse, så man blot skal sætte ledninger i.

I alt hvad jeg herefter skriver om går jeg ud fra, at det elektriske er i orden og lovligt!

I kommende blogs vil jeg skrive om forbindelser til og fra Arduinoen, hvordan man måler temperatur og jordfugt, lidt om programmering og styring af f eks et varmeapparat i drivhuset og det, jeg roder med lige for tiden, nemlig måling af vækstlampers lys i de forskellige farver.

Vandingsanlæg i fødevarekvalitet

Vandingsanlægget i drivhuset består af 2 palletanke godkendt til fødevarer, en pumpe til campingbiler, også fødevare godkendt og diverse slanger. Slangerne er et problem, det første vand, der kommer ud af dem, lugter ikke godt, og det er ikke fordi det er råddent – desuden skummer det meget.
Så jeg besluttede at skifte dem ud med noget bedre.

Den gamle slange var Gardena no-tvist, og efter nogle års brug er den også blevet lidt klæbrig på overfladen.

Efter noget Googling faldt valget på en slange fra Marineudstyr, en armeret slange, der er 10 mm indvendig og 12 mm udvendig, og koster 15,81 kr pr. meter, hvis man tager 50 meter, se den her. Der er en billigere udgave, uden armering, til 9 kr pr. meter, men jeg vil anbefale den med armering.
Der er forskellige fittings til slangerne, kryds- og T-led, ses her.

50 meter lyder af meget, men man bliver forbavset når der er målt op og lagt sammen.

Slangen skal lige varmes over en tændstik eller i varmt vand, så smutter den på fittings uden spændebånd.

Der er herregårdssten i bunden af drivhuset, så det nye vandingsanlæg blev lagt under dem og med en slange op i hvert bed, så det ikke kan ses og dermed også mindre grønt i slangerne. Enden af slangerne i beddet er varmet, bukket og bundet.

Til mit pumpetryk passer det med 3-4 huller i hvert bed, 2 mm, men det skal man prøve sig frem med. Borer man for mange huller kan der sættes en rustfri skrue i.

Tomater, mange blomster men ingen frugter

Mange klager over manglende frugter på tomater, de blomstrer fint, men der sker ikke noget. Det kan skyldes mange ting, men her i forsommeren 2018 er der et par oplagte årsager.

Tomater er selvbestøvende, men støvet skal altså flyttes inde i blomsten, det er humlebier gode til, men man kan selv hjælpe ved at daske lidt til snoren, der holder planten.

Temperaturen til tomater må ikke komme over 24 grader, og om natten skal den falde til under 18, men ikke for langt ned. Mit drivhus har åbne vinduer og dør, og alligevel er temperaturen omkring 30 grader lige så snart solen er på, og der mangler omkring halvdelen af frugterne. Det kan ikke være anderledes med al den sol. Skygger man for meget med kridt er det også et problem, for der skal lys til for at lave tomater.

Vandmangel er den anden. oplagte årsag. Selvfølgelig vander vi vores drivhuse, men prøv at mærke på toppen sidst på dagen, den er ofte lidt slap, og det betyder vandmangel i blomsterne og dermed dårlig befrugtning.

Så åbne vinduer og dør, vand morgen og midt på dagen, hvis du kan, og så må vi glemme de manglende tomater og fryde os over dem, som kommer, for de er altså fantastiske….

Ildsot, Erwinia amylovora, på æble

Ildsot er en bakteriesygdom, der angriber træer i kernefrugtfamilien, æble, pære, røn og tjørn. Bakterien hedder Erwinia amylovora, og i perioder med varme og regn kan sygdommen sprede sig ret voldsomt.

Ildsot kom til landet omkring 1970, i tjørnehegn på Lolland, og hegnene blev brændt ned af militæret med flammekastere. Det nyttede ikke noget, og da elmesygen kom prøvede man lidt i begyndelsen, men opgav hurtigt.

Ildsot var slemt for frugtplantager, for det var almindeligt at have tjørn omkring plantagerne, og tjørn er meget modtagelig og spredte sygdommen videre til frugttræerne.

Det typiske symptom er visne langskud, hvor spidsen er bøget og de visne blade stadig sidder på skuddet. Det kan forveksles med monilia, men monilia angriber typisk kortskud. I fugtige perioder kommer der dråber af bakterieslim på de angrebne grene, og sygdommen spredes herfra med regn. Over de store afstande er det fugle, der får bakterierne på fødderne og tørrer dem af på andre træer.

I skrivende stund har landet været gennem en slem tørkeperiode, og det er bestemt ikke vejr til ildsot.

Her står 4 æbletræer, Aroma og Pigeon, det mørke i midten er en rød hassel i baggrunden. Træerne ser godt ud, men går man tættere på er der et enkelt, en Rød Aroma, der ikke har det godt:

Der er mange døde skud, og umiddelbart ligner det Monilia, men bladene sidder på, og spidsen af langskud er bøjet, og endelig er der tydelig smitte til nabotræet, hvor de rører hinanden:

Det ligner ildsot, og træet er færdigt og skal væk før det smitter de andre.

Mange vil starte med at klippe det syge af, det må man ikke, for så er saksen inficeret og smitter når man klipper i sunde æbletræer.

Start med at klippe dybt i det sunde. I venstre side af denne afklippede gren er der et knæk, og der sidder de angrebne blade på nabotræet – så langt skal man klippe for at være på den sikre side, bakterierne spreder sig inde i grenen.

Når man er færdig skal saks og sav have en god tur med sprit, og for en gangs skyld kom træet ikke på komposten, men den kommunale.

Det kræver et laboratorium og dertil hørende uddannelse at stille den rigtige diagnose. Jeg lagde syge skud i en plastpose, og efter nogle dage var der ingen tvivl, det var ildsot og ikke Monilia.

Hvordan sår man frø i tørkeperioder

Min erfaring i dette varme og tørre forår og forsommer er, at det, jeg såede meget tidligt, nåede at komme op før tørken og gror ret pænt. Men det, der blev sået til normal tid er ikke kommet op.

Jeg har vandet morgen og aften, men det hjælper ikke – det skal lige indføjes, at jeg har 2 palletanke plus lidt mere, så vand er ikke et problem.

Når man vander meget dannes der en skorpe på jorden og jeg tror, at f eks gulerødder har svært at komme igennem, selv om det er sandjord. Måske sker der også en udtørring i den stærke sol, så et spirende frø går til.

Nu har jeg så prøvet noget andet. Jorden er gravet og løsnet med kultivator, der er lavet en dyb sårille med et hakkejern og rillen er vandet 2-3 gange med vandkande uden bruser. Næste dag er rillen løsnet igen med kultivator og der er sået gulerødder og frøet er vandet ned med en hurtig omgang vandkande med bruser. Derefter er der lagt et bræt over, for at skærme mod solen.

Det ser ikke pænt ud, men bare det virker, og det ved jeg om en god ugestid….

Fra flis til kompost

Jeg har en del hjemmelavet flis, ca en kubikmeter om året. Det stammer fra hegnet omkring haven og er en blanding af grene og blade. Normalt bliver det til kompost af sig selv, men ikke i år, hvor der er tørke.

Så jeg har prøvet en gammel teknik med vanding med salpeter – det brugte man i gamle dage med små halmballer i bunden af drivhuset, de kunne blive 70 grader varme, og når den værste varme var klinget af plantede man agurker ovenpå halmen.

Jeg lavede en ring, ca. 1 meter i diameter, af kyllingenet, 90 cm højt, og lagde ca. 10 cm tørt flis ind. Hvert lag blev vandet med 5 liter vand tilsat ca. en deciliter kalksalpeter, og sådan blev kyllingenettet fyldt med flis.

Siderne tørrede, så de blev dækket med en tynd presenning.

Efter 4 dage er temperaturen nu oppe på 50 grader, og det kan faktisk godt ende med at selvantænde – bliver det for varmt får det noget vand fra oven.

Kompostbunker har det problem, at de virker som et stråtag, de er helt tørre inden i, og der sker ingen omsætning. Nu overvejer jeg at holde det så tørt som muligt, og så stakke det om med salpetervand og tage varme. Ukrudtfrø og andet kan ikke holde til en temperatur på 50 grader i en uges tid, så måske kan det løse det store problem med ukrudt fra kompost.

Flisen skal bruges i drivhuset til næste år, og da jeg dyrker i bede vil det spare en del spagnum.

Hvornår på dagen skal man vande?

Er det bedst at vande om morgenen eller om aftenen, og fordamper der meget vand, hvis man vander midt på dagen i solskin?
Med vanding mener jeg her, at man overbruser fra en vander eller vandslange.

Vanding midt på dagen

Fordamper der meget vand før det rammer jorden? Fredag den 8. juni 2018 var ret varm, midt i Jylland var der 28 grader og 30% RH, ifølge DMI. Det svarer til et dugpunkt på 9 grader, og da ledningsvand har en temperatur omkring 9-11 grader vil fordampningen være minimal.
Hvis temperaturen er 25 grader og luftfugtigheden 50% RH, svarer det til et dugpunkt på 14 grader, så vandingsvandet skal altså være varmere end 14 grader for at der fordamper noget – tværtimod vil der fortætte sig vanddamp fra luften på vanddråberne. I Finland bruger man vandgardiner fra de kolde søer til at sænke luftfugtigheden i drivhuse.

Så der skal altså meget specielle forhold til før der fordamper vand under vandingen. Men planter og jord er varme midt på dagen, og det vil give en fordampning, selv om de hurtigt køles af vandet.

Svampesygdomme behøver våde planter for at kunne inficere, og ud fra det synspunkt er vanding midt på dagen at foretrække, da planterne hurtigt tørrer igen.

Så alt i alt kan jeg ikke se noget galt i at vande midt på dagen ud over at det er varmt at gøre det..

Vanding om morgenen

Om morgenen er jord og planter kølige, og fordampningen er minimal. Planterne vil hurtigt tørre, så faren for svampesygdomme er ikke stor.

Så alt i alt er det godt at vande om morgenen.

Vanding om aftenen

Selv om jord og planter er varme om aftenen er solen svag, og vandet har nattens kølighed til at trække ned, så set fra et vandingssynspunkt er det godt at vande om aftenen.
Selv i tørre perioder dannes der dug i løbet af natten, men vander man om aftenen vil planterne være våde hele natten, og det er ikke godt.

Så det er ikke godt at vande om aftenen fordi det fremmer svampesygdomme.

Konklusion

Man skal vande fra om morgenen til midt på dagen.

Der er modne jordbær i drivhuset

Så er der modne jordbær i drivhuset, 3 uger senere end de foregående år. Det skyldes den manglende sol i marts måned, og dermed lave temperaturer i drivhuset.
Men nu sker det, kartoflerne er klar, og om et par dage spiser vi den første agurk.

Mine altankasser er for små til drivning af jordbær, til næste år skal de være i store potter eller små spande – også fordi de bliver meget tunge.

Sorten er Korona, og man skal huske, at først bliver de røde, og så bliver de modne….

Dyrkningssystem til tomater i drivhuset

Nogle bruger snor, andre en spiral til opbinding af tomater i drivhuset, men problemet kommer, når planterne når toppen – hvad så? Hvis man klipper toppen af bliver man snydt for mange tomater og får en kort sæson.

I erhvervets dyrkningssystem bruges der snor, som er rullet op på et vindsel, der så hænger på en krog. Når planten når toppen passer det med at de nederste blade skal af og de modne tomater er plukket. Så flytter man alle vindsler en krog frem og ruller lidt snor af. På den måde sænker man planterne, og stænglerne lægges på net, så de ikke rører jorden. En tomatplante i erhvervet er mange meter lang sidst på sæsonen.

Princippet kan tilpasses vores drivhuse ved at bytte om på ophængningspunktet af planterne, så de krydser hinanden, og derefter sænke dem. Jeg er ikke bange for at lade stænglerne ligge på jorden, de slår bare rod. Men før du gør det er det vigtigt at løfte i snoren: kan du bære planten, for en tomatplante, der er fuld af tomater, er ret tung.

Nogle gartnerier skifter planterne midt på sommeren, hvor salget alligevel er svagt. Det giver så en god avl sidst på sommeren. I vores drivhuse kan vi have stangbønner i en del af huset, som så skiftes ud med tomater.

Sidste år var tomaterne i mit drivhus gået i stå midt på sommeren, og fyldte hele huset. Jeg fjernede et par stykker og erstattede dem med nogle fra friland – det gav et fantastisk resultat.

I år har jeg plantet meget tidligt, med et godt resultat. Det betyder så også, at planterne er færdige midt i august. Så er tomatplanterne p friland for store til at flytte ind, og der er ingen planter i handlen, så hvad gør man?

Det ser lidt rodet ud, men når jeg fjerner sideskud stikker jeg dem i jorden under planterne, ved de røde pile. De kommer til at se lidt trætte ud, men pludselig har de rod og liver op. De første bliver til planter på friland, senere på sæsonen skal de erstatte planterne i drivhuset.

Sidste år stammede alle planterne fra overvintrende sideskud, og der var fuld bæring. Sorten er Sungold.

PS.: Jeg dyrker i egen kompost, og det giver en del ukrudt. Nogle luger, for at det skal se pænt ud, altså alt ukrudt skal væk. Jeg fjer det, der generer mine planter, resten er med til at skabe liv i jorden, men det ser ikke så pænt ud, og ind imellem diskuteres det ……

Hvornår kan man plante tomater i drivhuset

Jeg har været tidligt på den med tomater i år, og var derfor nødt til at plante i drivhuset i midten af marts, i den lille plantekuvøse med computerstyret lys og varme. Der var en ugestid med hård frost, hvor de fik dobbelt plastic over sig om aftenen.

Tomater har en minimumtemperatur omkring 9 grader, men den gælder kun hvis man skal leve af at dyrke tomater. Som glad amatør er indsatsen ringe og belønningen stor, så hvorfor ikke prøve med tidlig plantning. Mange dyrker tomater på friland og kan bekræfte, at de klarer sig under kolde forhold, bare det ikke bliver nattefrost.

Planterne er lidt ranglede, men har blomstret på 2. klase i en ugestid, så det tegner godt.

Agurker blev plantet for 2 uger siden, og de klarer sig også godt og vokser.

Temperaturen i drivhuset er 8-10 grader om natten og omkring 20 på dage med gråvejr og 30 i fuld sol med døren og vinduer åbne.