Jordbær til drivning i drivhuset

De foregående år har jeg haft jordbærplanter i ophængte altankasser. Bærrene hænger fint ud over kanten, men der er for lidt jord i altankasserne, og planterne bruger meget vand, så automatvandingen har haft svært ved at fungere.

Nu har jeg plantet jordbærplanter i kanterne af et bed, og så må vi se, hvordan det fungerer.

Planterne stammer fra friland, nærmere betegnet et jordbærvildnis, der har bredt sig ind i asparges, og som skulle væk.

 Her er en flok jordbærplanter, alle de visne blade stammer fra tørken, de skal væk, og alt dødt skal pudses af.

Det ser straks bedre ud, start altid med sunde, rensede planter.

Her er de kommet på plads, tanken var, at bærrene skal hænge ud over kanten. Den hvide slange er til vanding, og jorden er komposteret flis. Der skal ikke gives gødning før planterne er kommet igang og viser, om de behøver det. Meget gødning giver en masse blade, og ingen bær.

Så venter vi bare på foråret….

Konsulent på Spirekassen

Jeg har indledt et samarbejde som konsulent på Spirekassen, en økologisk frøhandel, der ligger i Hårslev. Jeg kan hjælpe med prøvedyrkninger og rådgivning af kunder.

Hvorfor det?

Da jeg endelig blev færdiguddannet i 1979 blev jeg ansat på daværende Institut for Pesticider i Sorgenfri. Jeg afprøvede sprøjtemidler i landbrug med henblik på Anerkendelse, der var et kvalitetsstempel. Samtidig hjalp jeg Miljøstyrelsen med revurdering af pesticider.

Omkring 1990 skiftede jeg over til daværende Botanisk Afdeling, hvor jeg arbejdede med bekæmpelse af svampesygdomme i gartneri og frugtavl – uden brug af pesticider, eller via begrundede sprøjtninger. Fremavl, rensning af planter for skadevoldere, var en del af dette arbejde.

Fra 2000 fortsatte jeg dette arbejde i gartneriet PKM, danmarks største gartneri med 200.000 kvadratmeter drivhuse og en årlig produktion på ca. 22 mio potteplanter. På PKM er bekæmpelsen af skadevoldere baseret på biologisk bekæmpelse.

Når min familie og jeg i det daglige lever af økologisk mad er det på en solid faglig baggrund. Jeg har gennem årene fulgt en lang række sprøjtemidler, der blev lanceret som verdens frelse, men efter få år blev trukket tilbage, fordi der viste sig forskellige former for risici.

Hvad er spirekassen

Spirekassen er en økologisk frøhandel, se dig lidt omkring her.

Jeg har efterhånden oplevet en del, og er derfor kritisk, men har ikke fundet noget at udsætte på Spirekassen.

Jeg har fået en sending frø:

Forsendelsen kom i løbet af 2 dage, pænt og sikkert pakket ind. Der er frøbomber, ler/spagnum kugler med frø, bomberne skal blot lægges oven på jorden – jeg glæder mig til at se resultatet. Frøposerne gør et godt indtryk, der er en kort vejledning, og en ting, jeg især hæfter mig ved, er ID nummeret, der identificerer hvilket økologisk frøparti, frøet stammer fra.

Så jeg ser frem til et godt samarbejde og til at hjælpe med at kunderne får mest muligt ud af dyrkningen.

Styring til vindue i drivhus

Jeg har fået et spørgsmål angående styring af vindue i drivhus og har valgt at svare med et indlæg.

Spørgsmålet var: 

Hej er faldet over din side og synes du har mange gode ideer, jeg mangler en lille styring som kan åbne og lukke mit vindue i drivhuset. Måske du kan komme med et hint
Håber at høre fra dig.
Mvh
Frederik

Selve styringen er forholdsvis let, temperatur måles med DS18B20, der er en digital temperatur sensor, der måler med 0,06 graders nøjagtighed. Fordelen er, ud over nøjagtigheden, at længden af kablet ikke har betydning, og der kan sættes flere sammen i parallel.
Programmet er også let og kan findes på nettet.

Men, jeg har på fornemmelsen, at du spørger til hvordan vinduet åbnes rent mekanisk. Vinduer er tunge, og når det blæser er der store kræfter igang. Et gear fra motor til vindue skal være et snekkegear for at holde, og de findes ikke standard, så vidt jeg ved. Velux har noget, men det koster flere tusinde kroner.

Den gængse, automatiske vinduesåbner virker fint, og er billig, kan du ikke bruge den?

Med venlig hilsen,

Hvad skal være anderledes i vækstsæson 2019 i drivhuset

Det spændende ved at have et drivhus er, at man aldrig bliver færdig. Hver vækstsæson er forskellig, og man lærer hele tiden noget nyt. Skriv det ned, medens det er i frisk erindring – det er det, jeg gør nu.

  • Tomater

Min hovedsort er Sungold, en orange tomat med fantastisk smag, men den er lille, den revner, og den avler for lidt. Vi har prøvet andre, men ikke været tilfredse, men i 2019 skal jeg også dyrke en tomat, der avler mere og kan bruges i mad.

  • Agurk

Jeg kom for sent igang, og måtte købe 2 planter i Bilka. Det viste sig at være små skoleagurker, med en bedre smag end salatagurker, så dem skal vi have næste år. Agurker kan lide varme, så den ene blev plantet mod syd i drivhuset, hvor der også er mest tørt, og det gav rødt spind. Det er første gang, jeg har haft skadedyr i drivhuset, og de var sandsynligvis med planterne. Næste år skal agurkeplanterne stå mellem tomaterne, og de skal bruses over hver dag, måske går det så bedre.

  • Vindrue

Vi har en mørk blå frøplante fra Arne, den giver store, fine druer. Så er der en lyserød, som fylder det meste af taget, den giver fast 20-25 kg velsmagende druer med få kerner. Endelig er der en grøn drue, den giver meget små druer med en stor sten, de smager godt, men det går ikke, så den skal begrænses til fordel for de lyserøde.

  • Basilikum 

Basilikum i bedene fungerer ikke, døren står åben fast fra forår til efterår, og det giver mange larver, der også kan lide Basilikum. Til næste år skal der laves et lille telt af fint net, så Basilikum og lignende kan være i fred.

  • Tidlig dyrkning

Kartofler bliver lagt til spiring 2. juledag, og lagt i drivhuset i begyndelsen af februar, i bed med jordvarme fra taget. Det fungerer fint, indtil varmen kommer i slutningen af marts, så vokser toppen på bekostning af knoldene, og resultatet er fint, men alt for lidt. I løbet af efteråret skal der laves en mistbænk med jordvarme fra taget af drivhuset, så de kommer tidligt igang, men er lettere at styre når varmen kommer.
Sidste år såede jeg sukkerærter i slutningen af efteråret, i år skal der sås mange flere, for det gik bedre end med stangbønner.

  • Jordbær

Der plejer at være jordbær i begyndelsen af maj, i altankasser. De er svære at holde vandet, især når de er alene hjemme, så i år planter jeg jordbær ind i kanten af et bed, så de har mere jord at tage vand fra. Sorten er Korona, det er fint i drivhuset, men på friland smager den af for lidt.

  • Elektronik

Sidste vinter havde jeg en plantekuvøse i det ene bed, med elektrisk opvarmning, styret af en lille computer. Det fungerede fint, i perioder blev temperaturen holdt inden for 0,06 grader, og det er ret vildt, så det skal gentages her til efteråret. Forbruget af strøm er meget lille, fordi styringen er så nøjagtig, på en nat med 5-6 graders frost bruges der ca. 1 krone til strøm. Jeg har drømme om en lille vindmølle, der kan lave lidt strøm, men det bliver nok ved drømmene.

Et projekt, der har ligget lidt stille, er måling af jordens vandindhold, så automatvandingen kan blive bedre. Man kan bruge kondensatorprincip, eller elektrisk modstand. Begge har det problem, at når jorden (spagnum) tørrer, så skrumper det, og slipper kontakten med sensorerne. Jeg roder  med en rent elektromagnetisk måling, men der er lidt vej endnu…….

Planter bruger kun blåt og rødt lys til fotosyntese, mend de pærer, LED, man kan købe, vil ikke oplyse hvilken kvalitet lys, de udsender. Det er svært, og dermed dyrt, at måle, men jeg roder lidt med at bruge LED som lyssensorer og meget stor forstærkning af signalet.

  • Rådgivning

Meningen med denne blog er at prøve på at hjælpe, og når jeg kigger på Facebook, så er der virkelig brug for hjælp. Somme tider har jeg lyst til at komme i kontakt med nybegyndere og prøve at hjælpe via mail, ikke offentligt, men det er en stor opgave, så der skal lige tygges lidt på det.

Jeg er selvfølgelig ikke den eneste, der roder med lidt elektronik. Andre har prøvet af lave Forum for Arduino, men det løber ud i sandet, så jeg ved ikke om der er interesse.

Så er tomaterne ryddet og vinterdyrkningen på vej

Man kan have tomater langt ind i efteråret, og de får farve, men ingen smag, så jeg foretrækker at rydde dem og komme videre. Jeg dyrker i bede, og al komposten er nu skiftet til den varmebehandlede flis. Den er ikke så omsat som jeg troede, men den har hele vinteren til at blive klar til næste sæsons tomater.

Det første år brugte jeg selvvandingskasser, der stod rundt langs væggen, så der var plads til bord og stole. Det med at sidde i drivhuset er en times tid en gang i februar, ellers er det for koldt eller varmt, og tomaterne på ydersiden af planterne kan man ikke nå, og selvvandingskasser giver for meget vand og for lidt smag, så nu er der bede som man kan komme til på alle sider. Billedet er taget i døråbningen, og der er et stykke vej at gå til det fjerneste hjørne.

Vinterdyrkning

I det første bed til venstre er der storblomstret chrysanthemum, plantet ind fra friland. De normalt blomstrende står stadig på friland, og de er en meter høje.
Beddet til højre er en rodebunke af mange slags stiklinger.
Det midterste bed er til overvintring, der er en glasplade mellem de bageste støtter. Senere kommmer pelargonier og alt det andet ind, der kommer elektrisk varme, styret af en computer, og plast dække.
I det bageste bed skal der plantes jordbær ind langs kanten, det er lidt for tidligt endnu. I midten kan der komme spidskål og salater. De foregående år har jordbærrene været i altankasser, men det er for besværligt at vande.

De hvide slanger i bedene er vandingen, slangerne er i fødevarekvalitet.

For mig er vinterhalvåret lige så spændende at dyrke i som sommeren, den største udfordring er, at jeg aldrig kan få drivhuset gjort rent, for der er planter i det hele tiden…..

Elektronik i drivhuset

Et drivhus skal kunne være alene hjemme, så man kan tage på ferie eller weekend – strengt taget skal det også passe sig selv til hverdag, ellers går det lidt op og ned med pasningen. Først og fremmest skal man kunne styre temperatur og vanding.

Temperaturen er det letteste at styre, og mon ikke alle har automatiske vinduesåbnere? De koster ikke meget, og kan suppleres med at lade døren stå åben i varme perioder. Det gør ikke noget, at der bliver lidt køligt om natten, det har planterne godt af.

Vandingen kan klares med et vandingsur på en udendørs vandhane og slange og drypvanding. Det er overkommeligt, men der vandes på faste tidspunkter, og uanset om planterne trænger til vand. Et drivhus bruger en del vand, mit på 14 kvadratmeter bruger 25-40 liter om dagen i solskinsperioder, og det bliver let til 5-6 kubikmeter på en god sommer.

Når vejret er enten sol eller gråvejr er det ikke så vanskeligt at vande, men skiftet mellem sol og gråvejr eller gråvejr og sol er et problem. Måske hænger planterne ikke, når solen kommer frem, men de kan alligevel mangle vand, og tomater får griffelråd og agurker springer et par frugter over. For at klare den situation skal der måles og reageres, og det kræver elektronik og programmering.

Ja, det lyder nørdet, men er sjovt, så hæng bare på. Kernen i det hele er en mikroprocessor på en printplade med forbindelser. En meget populær er Arduino, som koster ca. 200 kr. Der findes kopier til ca. 70 kr, og de kan fungere lige så godt. Arduino’en skal have strøm, og en strømforsyning koster omkring 70 kr og op. Så skal der sensorer til, som måler f eks lys og temperatur, det er typisk fra 10 til 50 kr stykket. Elektronikken samles på et såkaldt breadbord, der har huller og forbindelser, så der ikke skal loddes.
Arduino’en, og tilsvarende, kan måle strømstyrker f eks fra en lysmåler, eller et digitalt signal f eks fra en temperaturmåler. Via et program kan der gives en impuls til et relæ, der styrer større strømstyrker. Til de fleste ting kan man finde programmer på nettet, og efterhånden finder man ud af, at det ikke er så svært.
Man kan starte for omkring 500 kr – alt efter hvor tingene købes.Jeg handler en del hos el-supply.

Elektronik er noget med strøm, og her gælder Stærkstrømreglementet. Jeg har spurgt myndighederne flere gange, og det er svært at få et klart svar, men min konklusion er, at Stærkstrømsreglementet gælder fra nul volt. Det vil sige, at man strengt taget ikke må rode med 5 volt fra en Arduino, men underligt nok må man skifte en stikkontakt med 230 volt.

Hvad gør man så? Snak med en elektriker om at få lavet en udendørs stikkontakt i drivhuset og om, hvordan resten af elektronikken håndteres. Strømforsyning og relæer kan elektrikeren bygge ind i en kasse, så man blot skal sætte ledninger i.

I alt hvad jeg herefter skriver om går jeg ud fra, at det elektriske er i orden og lovligt!

I kommende blogs vil jeg skrive om forbindelser til og fra Arduinoen, hvordan man måler temperatur og jordfugt, lidt om programmering og styring af f eks et varmeapparat i drivhuset og det, jeg roder med lige for tiden, nemlig måling af vækstlampers lys i de forskellige farver.

Vandingsanlæg i fødevarekvalitet

Vandingsanlægget i drivhuset består af 2 palletanke godkendt til fødevarer, en pumpe til campingbiler, også fødevare godkendt og diverse slanger. Slangerne er et problem, det første vand, der kommer ud af dem, lugter ikke godt, og det er ikke fordi det er råddent – desuden skummer det meget.
Så jeg besluttede at skifte dem ud med noget bedre.

Den gamle slange var Gardena no-tvist, og efter nogle års brug er den også blevet lidt klæbrig på overfladen.

Efter noget Googling faldt valget på en slange fra Marineudstyr, en armeret slange, der er 10 mm indvendig og 12 mm udvendig, og koster 15,81 kr pr. meter, hvis man tager 50 meter, se den her. Der er en billigere udgave, uden armering, til 9 kr pr. meter, men jeg vil anbefale den med armering.
Der er forskellige fittings til slangerne, kryds- og T-led, ses her.

50 meter lyder af meget, men man bliver forbavset når der er målt op og lagt sammen.

Slangen skal lige varmes over en tændstik eller i varmt vand, så smutter den på fittings uden spændebånd.

Der er herregårdssten i bunden af drivhuset, så det nye vandingsanlæg blev lagt under dem og med en slange op i hvert bed, så det ikke kan ses og dermed også mindre grønt i slangerne. Enden af slangerne i beddet er varmet, bukket og bundet.

Til mit pumpetryk passer det med 3-4 huller i hvert bed, 2 mm, men det skal man prøve sig frem med. Borer man for mange huller kan der sættes en rustfri skrue i.

Tomater, mange blomster men ingen frugter

Mange klager over manglende frugter på tomater, de blomstrer fint, men der sker ikke noget. Det kan skyldes mange ting, men her i forsommeren 2018 er der et par oplagte årsager.

Tomater er selvbestøvende, men støvet skal altså flyttes inde i blomsten, det er humlebier gode til, men man kan selv hjælpe ved at daske lidt til snoren, der holder planten.

Temperaturen til tomater må ikke komme over 24 grader, og om natten skal den falde til under 18, men ikke for langt ned. Mit drivhus har åbne vinduer og dør, og alligevel er temperaturen omkring 30 grader lige så snart solen er på, og der mangler omkring halvdelen af frugterne. Det kan ikke være anderledes med al den sol. Skygger man for meget med kridt er det også et problem, for der skal lys til for at lave tomater.

Vandmangel er den anden. oplagte årsag. Selvfølgelig vander vi vores drivhuse, men prøv at mærke på toppen sidst på dagen, den er ofte lidt slap, og det betyder vandmangel i blomsterne og dermed dårlig befrugtning.

Så åbne vinduer og dør, vand morgen og midt på dagen, hvis du kan, og så må vi glemme de manglende tomater og fryde os over dem, som kommer, for de er altså fantastiske….

Ildsot, Erwinia amylovora, på æble

Ildsot er en bakteriesygdom, der angriber træer i kernefrugtfamilien, æble, pære, røn og tjørn. Bakterien hedder Erwinia amylovora, og i perioder med varme og regn kan sygdommen sprede sig ret voldsomt.

Ildsot kom til landet omkring 1970, i tjørnehegn på Lolland, og hegnene blev brændt ned af militæret med flammekastere. Det nyttede ikke noget, og da elmesygen kom prøvede man lidt i begyndelsen, men opgav hurtigt.

Ildsot var slemt for frugtplantager, for det var almindeligt at have tjørn omkring plantagerne, og tjørn er meget modtagelig og spredte sygdommen videre til frugttræerne.

Det typiske symptom er visne langskud, hvor spidsen er bøget og de visne blade stadig sidder på skuddet. Det kan forveksles med monilia, men monilia angriber typisk kortskud. I fugtige perioder kommer der dråber af bakterieslim på de angrebne grene, og sygdommen spredes herfra med regn. Over de store afstande er det fugle, der får bakterierne på fødderne og tørrer dem af på andre træer.

I skrivende stund har landet været gennem en slem tørkeperiode, og det er bestemt ikke vejr til ildsot.

Her står 4 æbletræer, Aroma og Pigeon, det mørke i midten er en rød hassel i baggrunden. Træerne ser godt ud, men går man tættere på er der et enkelt, en Rød Aroma, der ikke har det godt:

Der er mange døde skud, og umiddelbart ligner det Monilia, men bladene sidder på, og spidsen af langskud er bøjet, og endelig er der tydelig smitte til nabotræet, hvor de rører hinanden:

Det ligner ildsot, og træet er færdigt og skal væk før det smitter de andre.

Mange vil starte med at klippe det syge af, det må man ikke, for så er saksen inficeret og smitter når man klipper i sunde æbletræer.

Start med at klippe dybt i det sunde. I venstre side af denne afklippede gren er der et knæk, og der sidder de angrebne blade på nabotræet – så langt skal man klippe for at være på den sikre side, bakterierne spreder sig inde i grenen.

Når man er færdig skal saks og sav have en god tur med sprit, og for en gangs skyld kom træet ikke på komposten, men den kommunale.

Det kræver et laboratorium og dertil hørende uddannelse at stille den rigtige diagnose. Jeg lagde syge skud i en plastpose, og efter nogle dage var der ingen tvivl, det var ildsot og ikke Monilia.

Hvordan sår man frø i tørkeperioder

Min erfaring i dette varme og tørre forår og forsommer er, at det, jeg såede meget tidligt, nåede at komme op før tørken og gror ret pænt. Men det, der blev sået til normal tid er ikke kommet op.

Jeg har vandet morgen og aften, men det hjælper ikke – det skal lige indføjes, at jeg har 2 palletanke plus lidt mere, så vand er ikke et problem.

Når man vander meget dannes der en skorpe på jorden og jeg tror, at f eks gulerødder har svært at komme igennem, selv om det er sandjord. Måske sker der også en udtørring i den stærke sol, så et spirende frø går til.

Nu har jeg så prøvet noget andet. Jorden er gravet og løsnet med kultivator, der er lavet en dyb sårille med et hakkejern og rillen er vandet 2-3 gange med vandkande uden bruser. Næste dag er rillen løsnet igen med kultivator og der er sået gulerødder og frøet er vandet ned med en hurtig omgang vandkande med bruser. Derefter er der lagt et bræt over, for at skærme mod solen.

Det ser ikke pænt ud, men bare det virker, og det ved jeg om en god ugestid….