Automatisk vanding i drivhuset

Vanding er en vigtig del af den daglige pasning af et drivhus, det kan gøres efter fornemmelse, også kaldet grønne fingre, eller det kan ske automatisk. Hvad man vælger er et spørgsmål om temperament og økonomi.

Planter kan mangle vand selv om de ikke er slappe. Prøv at bore en hånd ned i jorden – den burde være så løs, at man ikke behøver at grave. Jeg har tit mærket, at jorden er tør længere nede, selv om den er fugtig i overfladen. Det betyder, at planterne ikke udvikler rødder i bunden, og dermed er mere følsomme over for en udtørring.

Selvvandingskasser

Selvvandingskasser består af en kasse med vand og et par væger af spagnum op til en kasse med spagnum, hvor planterne gror. Systemet er for så vidt godt nok, man kan nøjes med at vande en gang om ugen, så drivhuset kan være alene hjemme.
Kasserne er lavet af styropor, der isolerer, og det er et problem hvis man vil tidligt igang om foråret. Solen kan ikke varme spagnum og vand op, og med kolde rødder gror tomater dårligt.
Jeg startede med selvvandingskasser, men har forladt dem. En af grundene er, at tomaterne ikke smager af noget fordi de har for let til vandet. Nu dyrker jeg i bede af terrassebrædder, 3 ovenpå hinanden, i en blanding af kompost og spagnum.

Vandingsautomat

Der findes flere systemer, og de ændres ofte, så jeg vil ikke kloge mig for meget. Tidligere har jeg brugt et vandingsur, der sættes på en udendørshane og kan indstilles til at vande med intervaller. Fordelen er, at der kun er tryk på slangen til drivhuset når der vandes.

Regnvand

Jeg opsamler regnvand fra ca. 100 kvadratmeter tag og gemmer i 2 palletanke – det er så dyrt at få leveret, så man kan lige så godt tage 2. Tankene er gravet halvt ned og koblet sammen.

Pumpen er en 12 volt, som bruges i campingvogne, dvs den er godkendt til drikkevand. Strømforsyningen er fra genbrug, se efter om ampere passer til pumpen.

Når tankene er helt fulde virker systemet som en hævert, dvs vandet bliver ved med at løbe efter pumpen er slukket. Problemet blev løst ved at sætte en drypvandingsventil på det højeste sted fra pumpen – der spildes lidt vand under vanding, men når pumpen slukkes suges der vand ind og så stopper hæverten.

 

Styring af vanding

Det vil jeg skrive om næste gang, men med en 12 volt pumpe er det let at regulere, det springende punkt er at måle hvornår planterne behøver vand – det har jeg brugt en del fornøjelige time på.

Bærende stativ til tomat og agurk i drivhuset

Tomat og agurkplanter bliver tunge i løbet af sommeren, og jeg synes, at drivhuset har nok i at bære vindruerne, så jeg har lavet stativer over bedene.

Stativerne består af 2 taglægter i hver ende og et forskallingsbræt 25 x 100 mm henover. Benene skræver ikke ret meget, så de er skruet fast i bedene for ikke at vælte.
Medens tomaterne er små kan der lige hænge nogle altankasser med jordbær, men hvis du gør det skal de være kortere end denne, den er meget tung.

Lægterne er skåret lidt i smig foroven og forstærket med en stump af samme bræt som det bærende.

De sorte slanger i baggrunden er solfangere til varmelageret i gulvet.

Et tyndere bræt på skrå, så det ikke vælter.

 

Bedene er 3 terrassebrædder høje, ca. 50 cem brede og 150 cm lange. På den måde kan man komme rundt om alle planterne – før var der bede langs siderne, og så er det lidt svært at plukke tomater.

Der er stangbønner på benene og Wasabi rukola med hvide blomster i forgrunden.

Tidlige sukkerærter i drivhuset

Sukkerærterne blev sået i efteråret, og har groet meget langsomt gennem vinteren. Nogle af bladene er spist som salat, så de har haft det hårdt. Der har været ned til 3 graders frost, så det kan de åbenbart tåle.

Tidlige stangbønner i drivhuset blomstrer, men der kommer ikke noget ud af det før humlebierne vågner.

Ærterne blomstrede for en god uge siden, men ville der komme noget ud af det?

Ja, der kommer noget ud af det, og nu skal klumpen af ærteplanter forsigtigt skilles ad.

Til efteråret skal der sås mange ærter, for det er da stort at have sukkerærter en uge ind i april.

Nu blomstrer jordbærrene i drivhuset, og det er ikke for sent at prøve

Drivning af jordbær i drivhuset giver modne bær i slutningen af april, og hele maj måned. Det er ikke svært, myrerne sørger for bestøvning, så de skal bare vandes.

Mine jordbær står i altankasser, der hænger over tomaterne, og da tomaterne ikke er så store endnu, så går det nok – ellers er det et luksusproblem.

Begyndelsen var ikke for god, hjortene brød ind og gnavede jordbærplanterne helt i bund, men de har åbenbart groet nok i løbet af den milde vinter, så de dannede blomster.

Jeg har 4 altankasser med jordbær, og de plejer at give til Ellen’s morgenmad. Pas på med de lange altankasser, de er meget tunge at løfte op.

De 2 af kasserne blev først sat ind igår, den ene ses her i forgrunden, og de blomstrende i baggrunden.

Har du jordbær i haven så grav nogle planter op og prøv, store urtepotter kan bruges i stedet for altankasser.

Pas på med vanding, de bruger en del vand.

Svampesygdom på stængler af rose

Roser kan få flere svampesygdommer på stænglerne, det ses som mørke pletter og døde stængler. Det kræver en laboratorieundersøgelse for at bestemme hvilken svamp, der er tale om, og det kan være svært.

Strengt taget kan det være lige meget hvilken svamp, der er tale om, for de spreder sig på samme måde. I angrebne stængler dannes der omkring en million sporer pr. 1-2 cm skud, og de frigives og spredes i regnvejr.

Angrebet ved den røde pil er typisk for en svamp, der hedder Coniothyrium, og ved den blå pil er det måske gråskimmel, Botrytis cinerea.

De mange, mørke pletter er et tidligt angreb, sikkert af svampen Coniothyrium. Stænglerne vil dø i løbet af 1-2 måneder, så de skal klippes af med det samme.

Hvordan klipper man stængler med svampeangreb af.

Lige som man klipper eller saver alt andet af, men den store forskel er, at det skal gøres til sidst. Klippes et svampeangreb af, er saksen smittet, og vi smitte andre stængler, der klippes.

Først klippes alt det sunde, og til sidst alt det syge, derefter desinficeres beskærersaksen, med kogende vand eller med sprit.

Hjemmesider og hackere

Mange har en hjemmeside og vi har vel alle problemer med hackere ind imellem. En del af de besøgende på min lille hjemmeside er meget trofaste, men også langsomt opfattende, for de kobler på det samme indlæg mange gange.

Jeg har skrevet et indlæg om hvordan man får novemberkaktus i blomst og et indlæg om meldug på vin. De 2 indlæg er topscorer på min hjemmeside, så langt som i Ukraine er man interesseret.

Jeg har forskellige Plugins til at beskytte mod spam og det, der er værre, men det var først da jeg begyndte at bruge Wassup, at jeg fik et overblik.

Logfilen fra Wassup kan trækkes ud og over i Excel, og så kan søgetermer og IP-adresser sorteres. I Region Syddanmark er der en håndfuld IP-adresser, der stædigt går ind på de samme indlæg – uden dog at komme videre.

Hvad kan man gøre? Ja, jeg har et backup-program kørende og IP Blacklist, hvor der indtil nu er over 14.000 blacklistede IP-adresser. Det har ingen betydning, for der skiftes åbenbart bare IP-adresse.

Da der også er danskere imellem, har det ingen betydning af blokere udenlandske søgere, og man skal passe på, for en af de første, jeg lagde mærke til, viste sig at være Google søgemaskine, og den skal man slet ikke blokere.

Så jeg holder mig opdateret og håber det bedste…..

Nu skal der sås stangbønner til drivhuset

I skrivende stund sner det, og stangbønnerne, der kom op igår, kigger ud på det gennem vinduet. Om et par dage skal de ned i plantekuvøsen, og så er der bønner i slutningen af maj.

Hvis du sår bønner skal de ikke sættes i blød først, det spreder bare bakteriesygdomme til dem alle. Så i letfugtig spagnum og efter en ugestid er de oppe.

I plantekuvøsen går det fint, tomaterne blomstrer, og de farvede ledninger måler temperaturen.

Sidste efterår såede jeg ærter i en potte, og vi har spist af bladene som salat i venternes løb. Nu vokser de stærkt, og blomstrer – det havde jeg faktisk ikke troet.

Hjemmelavet varmekabel i drivhuset

Hvis Ohm’s lov ikke lige siger dig noget, så find noget andet at læse om på min hjemmeside. Strøm kan være farligt, selv om man er helt nede i lavvolt området.

Der findes varmekabler og varmemåtter til brug i drivhuse, og så er man på sikker grund. Er man nysgerrig, og gerne vil nøjes med at betale en tiendedel, så er der andre løsninger.

Dette er om mine tanker, og konstruktioner, og ikke en opfordring til at gøre ligeså.

Ohm’s lov

Ohm’s lov er meget enkel:

E = I * R

Sagt på en anden måde:

Spænding = Strømstyrke * Modstand

Eller:

Volt = Ampere gange Modstand

Det betyder, at en strømforsyning, hvor output er 12V og 2000mA (milliampere, = 2A) kan optimalt trække 6 Ohm modstand. Er modstanden meget mindre trækkes der mange Ampere, og strømforsyningen brænder sammen.

Den effekt, der trækkes, måles i Watt, og er Volt gange Ampere, strømforsyningen giver altså 12 * 2 = 24 Watt.

I Praksis

Varmetråden i brødristere osv. er Konstantan, en legering af krom og nikkel. Det har en høj modstand, og den er konstant over temperatur. Hos Conrad kan det købes i små portioner og forskellige udgaver.

Som varmekabel valgte jeg en NiCr-Konstantan med 5 ohm pr meter, til strømforsyningen vil 1,2 meter altså passe. Gør man det bliver tråden meget varm, og vil sikkert tænde ild i spagnum’en.

Der skal altså bruges en længere tråd, så modstanden bliver større og den resulterende Ampere mindre og dermed også effekten i Watt.

Jeg endte med at montere den ene ende af tråden fast, og bruge et krokodillenæb til at finde en passende længde, så tråden ikke blev varmere end der kunne holdes om den.

Det endte med ca. 2,5 meter, og 12,5 ohm. Nu trækkes der kun ca. 1 Ampere, og dermed 12 Watt, til gengæld fungerer det fint og bliver ikke for varmt.

Det er fristende at bruge en strømforsyning med mere end 12V, men det vil jeg ikke gøre.

Temperaturer i plantekuvøsen

I går var en dejlig solskinsdag, en af de første, hvor temperaturen i drivhuset kom over 25 grader med åben dør.

Om morgenen var temperaturen i bundet af det højbed, som plantekuvøsen er lavet over, 8,75 grader og i toppen, 10 cm under jordoverfladen 10,81.

Ved 10-tiden steg temperaturen i plantekuvøsen over 25 grader, selv med blæser på og jeg tog derfor plastikken af.

Næste morgen var temperaturen i bunden af bedet 10,40 og i toppen 9,38.

Kimplanterne af tomat og agurk trives, men der er forsvundet 3 tomatplanter, ædt nedefra – der er forskelligt liv i kompost. Heldigvis har jeg dubletter i huset, så det går nok….

Martagonliljer

Der er ikke mange steder at købe Martagonliljer, og de er meget dyre. Jeg fandt en rimelig pris hos Lundhede . De blev afsendt igår og kom med posten i formiddags, så det kan altså lade sig gøre.

Efter hvad jeg kan se så gror Martagonliljer i plænen uden problemer, vores plæne er meget tynd hvad græs angår, så det bliver spændende. De skal have jord med god dræning, lige som alle andre løgvækster, så det krav er fuldt ud opfyldt her på matriklen

Først gravede jeg et hul, en god trillebørfuld. Det er lidt svært at se, men der er ca. 10 cm sandmuld og derunder gult sand.

Så en trillebørfuld kompost, og så er bunden lagt – helt bogstaveligt.

2 cm sand til at dræne bunden af løget, og derefter blev der fyldt op med det sand, jeg havde gravet op.

Jeg købte 4 stk. , men i den ene pose var der 2 lidt mindre, og det skal jeg ikke klage over. Løgene var sunde og levende at se på.

Efter endt arbejde så det sådan ud, og det ligner ikke en plantning af liljer til 45 kr stykket. Det gule sand foroven hæmmer ukrudtet, og under løgene er der en halv meter kompost – så kan de selv sætte rødderne der, hvor det passer.

Vi glæder os til at se resultatet til sommer.