Opbevaring af sommerblomster i drivhuset om vinteren

Sommerblomster, Pelargonier, Fuchsia osv tåler ikke frost og skal helst stå i en vindueskarm vinteren over. De fylder meget, efterhånden som der kommer flere forskellige til, og hvad gør man så?

Drivhuset er ikke en løsning, med mindre man finder en form for varme. Det kan hurtigt blive dyrt, men der er en mellemvej, plantekuvøsen, som du kan læse mere om her. Det drejer sig om et lille drivhus i drivhuset, elektrisk opvarmet og termostatstyret.

Jeg blev inspireret af Freddy og har lavet min egen udgave, på mange punkter mere primitiv, fordi styringen måske tog overhånd.

img_8226

Her er en tom ramme, hvor der dyrkes i om sommeren. Den sorte slange er en del af et varmelager i gulvet, hvor der gemmes solvarme, nu med luft i stedet for vand. Der måles temperatur i luften i drivhuset, i plantekuvøsen, i gulvet og i udblæsningen fra varmelageret.

img_8228

Varmeapparatet er køleren fra en bærbar, i den blanke firkant sidder 2 effektmodstande, der hver afgiver 25 Watt ved 12 volt.

img_8229

En løs bænk til planterne og et stativ, så de kan dækkes med plastic.

img_8232

En skøn blanding af lidt af hvert. Når vejret er frostfrit tager jeg plastic’en af, så de får mest muligt lys.

Styring

Styringen er et selvskrevet program i en Arduino mikroprocessor. Den styrer solfangeren og lagring af varme i gulvet, og sætter varme på om natten, i 3 trin, så der hverken bliver for koldt eller varmt. Indtil nu, i begyndelsen af december 2016, har der været frostnætter, men 25 Watt kan sagtens klare at holde det frostfrit, og så taler vi om 75 øre i døgnet.

De nærmere detaljer får du på min anden hjemmeside, Plantevejledning, i løbet af en god ugestid…..

Stormsikring af skråstivere i drivhus

I mit drivhus fra Willab Garden er der et aflangt hul i hver ende af skråstiverne. Det giver mulighed for at justere små unøjagtigheder, men giver også et problem i stærk blæst og storm, nemlig at skråstiveren ikke virker efter hensigten. Jeg formoder, at sådan er det i alle drivhuse.

img_8163

Uden møtrik kan man se problemet. Møtrikken kan ikke spænde så hårdt, at den kan holde til trækket når det blæser på drivhuset, så det er faktisk glasset, der holder drivhuset på højkant.

Jeg løsnede møtrikkerne i hver ende, trak nedad i skråstiveren og spændte møtrikken foroven – man kan selvfølgelig gøre det modsat.

Meningen er, at fylde hullet bag bolten med Plastic Padding, så det tager trækket. For at det hele ikke skal blive limet sammen smurte jeg med silikonefedt, især på gevindet på bolden, så møtrikken forhåbentlig kan skrues af igen, hvis det bliver nødvendigt.

img_8165

Her er der lagt en klat Plastic Padding bag bolten. Husk at bruge handsker, for det er noget giftigt stads indtil det er hærdet, og man skal arbejde hurtigt, for det hærdet på få minutter.

img_8167

En lille skive aluminium til at presse Plastic Padding på plads, og så spænde. Skiven drejede med rundt til sidst, det havde været pænere, hvis den flugtede med skråstiveren, men sådan blev det altså ikke.

Nu er drivhuset forhåbentlig lidt bedre stormsikret…..

Vinterportulak – Claytonia perfoliata i drivhuset

Vinterportulak – Claytonia perfoliata kan bruges som salat året rundt, men her vil jeg prøve vinterdyrkning i drivhuset. Det er ikke så let at finde frø, jeg fandt kun eet sted, Bjarnes Frø .

Frøene er meget små, fylder ikke meget, men lad dig ikke narre, med lidt forsigtighed har man til mange år, da spireprocenten er høj.

Jeg fyldte en potte med spagnum, dryssede et meget tyndt lag frø oven på og vandede en lille smule. Det tog en uges tid i drivhuset, ved ca. 10 grader, så spirede de som karse.

img_8143

De blev priklet ud på ca. 10 x 10 cm i spagnum med kompost.

img_8147

Det ser ikke ud af ret meget, og de skal ikke have meget vand her om vinteren. Jeg ventede med at plante ud til en gråvejrsdag.

Ledningerne er til fugtmåling.

Og resten af planterne? Det kan ikke ses, at der er taget nogle, så resten bliver plantet ud på friland, måske kan de holde til det, selv om de er meget små.

Automatisk vanding af planter i drivhus, program

Et program til automatisk vanding af planter i et drivhus skal baseres på måling af jordfugt, og være skrevet til at håndtere de store skift i planters vandforbrug, når vejret skifter.

Der er 3 forhold, der især påvirker planters vandforbrug, og dermed vandingen i et drivhus:

  • Solindstrålingen stiger kraftigt om foråret, er høj om sommeren og aftager igen om efteråret.
  • Vandforbruget er stort på solskinsdage, og meget lille på gråversdage.
  • Planterne vokser fra små til store, og deres vandforbrug stiger tilsvarende.

Hvert drivhus er forskelligt, der dyrkes i spagnum eller jord og forskellige planter. Det betyder, at samme vanding vil give forskellige resultater, og det skal programmet også tage hensyn til.

 

Et vandingsprogram skal baseres på målinger af jordfugt, men selve vandingen skal ske under hensyn til de 3 forhold. Det kræver, at programmet også måler resultatet af en vanding og bruger det til at tilpasse næste vanding.

Programmet skal vide måleværdier for tør og fugtig jord, og vil derefter holde jordfugten inden for disse. Den store udfordring ligger i skiftet fra en periode med sol til gråvejr og omvendt.

Programmet skrives på en PC og overføres til vandingscomputeren, en Arduino,  men de basale værdier i programmet skal kunne tilpasses uden at have fat i PC’en igen.

Hvis det lyder indviklet kan jeg trøste med, at i gartnerier er det gartneren, der bestemmer vanding. Det er endnu ikke lykkedes at skrive et vandingsprogram til gartnerier, selv om der måles hvert andet minut.

 

PS.: Det er meget tørt at sidde og programmere, så ind imellem går jeg en tur ned i drivhuset:

 

img_8126

Vinterdyrkning af salat i drivhus

I milde vintre kan der dyrkes salat i drivhuset. Det passer med at så dem i en kasse, den samme dag man rydder drivhuset for tomater. En ugestid senere er salaten spiret op og klar til at blive plantet ud. Vinterdyrkning er en sjov måde at bruge drivhuset på i den kolde årstid.

Jeg dyrker almindelig hovedsalat og Iceberg, den sidste kan klare frost.

img_8121

Der er plantet med ca. 12 cm afstand, det er egentlig for tæt, men når de gror sammen kan man tage hveranden, og så passer det.

Der er plantet i 1 kompost til 2 spagnum, ren kompost virker ikke, da det ikke fordeler vand.

De 3 ledninger er til måling af jordfugt og styring af vanding, der er lige et par småting, der skal udvikles, så systemet er klar til næste vækstsæson.

Nu skal Amaryllis gøres klar til blomstring

En blomstrende amaryllis lyser op om vinteren, og de er ikke vanskelige at have med at gøre. Efter en lang sommer i drivhuset eller en lun plet udendørs, skal de nu visne ned, så de kan danne blomster.

img_8110

Det var så min høst af Amaryllis, både store og nye, små løg. Nu skal de tørre og bladene skal visne, og det kan godt tage noget tid.

Rødderne er store og tykke, de skal blive på løget, for der sidder en masse oplagsnæring i dem.

img_8111

De skal stå 8-10 uger ved 8-10 grader, så lige nu passer det med at have dem i drivhuset – husk, de tåler ikke frost.

Med lidt held blomstrer de i slutningen af januar og i februar, skal de blomstre til jul skulle de have været op i august.

Indretning af drivhuset

Man kan ikke både hygge og dyrke tomater. Jo, selvfølgelig kan man det, og det går fint med frokost i drivhuset i februar på en solskinsdag, men senere bliver det hurtigt for varmt.

Jeg dyrkede i højbede, der stod rundt langs kanten af drivhuset. Det gav plads til bord og stole, men som sagt, ikke om sommeren. Der var også et problem med at plukke tomaterne på ydersiden, og i det hele taget at passe planterne ordentligt med beskæring.

Så da tomaterne var ryddet blev højbedene tømt og flyttet rundt, så det nu ser sådan ud:

img_8106

Man går mellem de to første højbede, og rundt om de næste 2. I gavlen mod syd, længst væk, er der lidt ekstra plads til drivning af jordbær og plads til at plukke dem. Den hvide kasse er småplanter af salat, der skal i det sydligste bed til vinterdrivning. Det næste bed er til vinteropbevaring af planter, med elektrisk opvarmning. De 2 små ved indgangen er til tidlig dyrkning, med varme både i jord og luft – jeg glæder mig.

img_8107

Jeg bruger stativ til at bære tomater og agurker. Der er stadig lidt vindruer, og de sorte slanger er solfangere til gulvvarmen. Jo, jeg hygger mig…..

Nogle tanker omkring måling af jordfugt og automatisk vanding

Alle ved, at vanding er meget vigtigt, både for meget og for lidt skader planterne, så jeg springer en lang indledning over og går direkte til det:

Måling af jordfugt

Jordfugt, jordens indhold af vand, kan måles på mange måder, for amatører (det er også mig) er der egentlig kun 2, jordens kapacitans og dens elektriske modstand.

En kondensator er 2 plader, der er forbundet til henholdsvis plus og minus, der lagres så lidt strøm i pladerne. Hvor meget afhænger af afstanden mellem pladerne, og hvad der er imellem pladerne. Stikker man de 2 plader i jorden vil jordfugten bestemme, hvor meget strøm, der lagres i pladerne, og det kan man så måle. En lidt grov forklaring, og jeg har eksperimenteret med det, men at måle kapacitansen, som det hedder, i en jordkondensator, er meget svært, så det har jeg opgivet.

Nå jo, så er der lige det med at fugtig jord afkøler et varmelegeme hurtigere end tør jord, det har jeg også opgivet – det var nu ellers sjovt at lege med.

Tilbage er jordens elektriske modstand, der varierer meget med indholdet af vand. Principielt stikker man 2 stykker uisoleret ledning i jorden og måler den elektriske modstand. Det kræver lidt elektronik, men det kan findes på nettet – der er dog stor forskel på hvor gode de er.
For at måle den elektriske modstand skal der sættes strøm til ledningerne, 5 volt jævnstrøm er passende. Det betyder, at der dannes ilt og brint omkring ledningerne, og at de går i opløsning, såkaldt elektrolyse. Det problem kan løses ved at bruge rustfri stål og kun måle et kvart sekund en gang i timen.

Automatisk vanding

Den nemmeste måde at få automatisk vanding er at købe en vandingsautomat, der vander nogle minutter en gang imellem. For små planter er det for lidt, og for store for meget, og lige sådan i gråvejr og sol, så der skal hele tiden stilles på automaten, og så er man vel lige vidt?

Måler man jordens fugtighed og vander, når der er for lidt, så er man egentlig ikke kommet videre. Små planter bruger ikke meget vand, og der er stor forskel på gråvejr og sol.

Løsningen er en mikroprocessor, f eks Arduino, og et program. Mit program er en model for planters vandforbrug, og justerer sig selv hen over vækstsæsonen og vejret, så jorden altid er jævn fugtig.
Nogle dyrker i jord, andre i spagnum, begge dele kan være meget forskellige, efterhånden dannes der mange rødder, så hver dyrkning er speciel – det tager mit program netop højde for.

Elektronik-delen er færdig, og også programmet i store træk, nu skal det afprøves hen over vinteren, så det er klar til foråret. Mere herom senere.

Hvornår skal man rydde tomaterne

Der er stor forskel på sorterne, men generelt skal man vente med at rydde tomaterne til de selv siger til.

Jeg har 3 sorter: Blomme, cherry og Sungold, de 2 første modner ikke mere medens den sidste stadig giver et væld af tomater, som man kan se.

Jeg topper ikke planterne, men sænker dem i snoren. Det giver så noget roderi med stænglerne, der slår rod, men det bliver planterne bare bedre af.

Omkring begyndelsen af august lader jeg et sideskud fra bunden af planten vokse, så det efterhånden erstatter planten, det giver en god portion tomater i disse uger.

Døren til drivhuset står åben døgnet rundt, og der er hverken kartoffelskimmel eller gråskimmel.

img_8083

Til næste år skal jeg kun have Sungold. De smager fantastisk, men revner let. Det med revningen kræver en meget jævn vanding, og det er på beddingen.

img_8090

Jeg køber frø af Sungold hos Thompson & Morgan.

Nu skal der sås vintersalat til drivhuset

De 2 sidste vintre har jeg haft stor succes med salat i drivhuset. Når tomater og agurker er ryddet planter jeg salat, både almindelig salat og Iceberg. Det undrer mig stadig, at de kan tåle at fryse, og så bare gro videre.

Salat er lysspirende, dvs at frøet behøver lys for at spire. Det passer med at smuldre spagnum i hvad man nu vil så i, drysse frøet meget tyndt og vande let med en bruser. Nogle af frøene ligger oven på spagnum’en, og nogle lidt i, og resultatet taget en lille uge, og er ret overvældende.

Der er lidt gambling i foretagenet, men det koster kun et par kroner til frø, og ordet Julesalat kan få en ny betydning.

img_8077

Der er frø af Portulak på vej fra Bjarnes Frø, og jeg er spændt på at prøve dem.

Jeg har købt smådele til elektrisk varme i drivhuset, uden at det koster en formue, det er et spørgsmål om styring, og det skal bl a afprøves på salaten.