Vinterdyrkning i drivhus uden plantelys

Kan man dyrke i drivhuset om vinteren uden plantelys? Sommerblomster kan jo ikke tåle frost, så det bliver vel dyrt i opvarmning?  Ikke nødvendigvis, i hårde vintre med lange perioder med 15-20 graders frost går det nok ikke, men hvad med at tage chancen?

Som tidligere beskrevet har jeg en lille plantekuvøse, blot en ramme med løst plast, der bliver taget af i milde perioder og varme dage. Med 25 Watt kan der holdes en forskel på 5 grader mellem plantekuvøse og drivhus. Og det skal lige slås fast, at der er samme temperatur i drivhuset som udenfor.

Trives planterne så?

Her er plantekuvøsen, ret primitiv, blot et stativ hvor plastikken kan trækkes over. Ole’s Pelargonium, i midten blomstrer, så der er overskud.

Et nærbillede af en Spansk Margerit – hvis de skud bliver til stiklinger er der rigeligt til haven.

I den modsatte side står en almindelig Margerit, den er også fuld af stiklinger. De hvide blomster er en Bacoba, den blomstrer bare.

Ærterne ligner noget, der trænger til et par pinde, de står lidt for sig selv, uden varme – vi spiser bladene i salat.

Salaten begynder så småt at sætte farten op, jeg klipper blade af, det ses på de bageste. Imellem salaten er der små dildplanter, og helt til venstre et glimt af jordbær i altankasser. Der er ikke varme på salaten, og de har haft 6 graders frost i drivhuset.

Plantelys

Der kommer ikke meget lys gennem plast, men alligevel ser de ud til at trives. Jeg har reserveglas til drivhuset, og de skal bruges i en bedre plantekuvøse, der også skal bruges til tidlig udplantning af tomater.

Indtil nu vil jeg hellere bruge lidt strøm på varme, end på plantelys – også fordi det man kan købe er for dyrt og giver for lidt lys. Skulle der nu være en forhandler, der føler sig provokeret, så kom gerne med spektrum og PAR-målinger, så kan vi tage den derfra, og gerne i fuld offentlighed.

Styring af temperatur i plantekuvøse inden for 0,12 grader

Mandag den 9. januar 2017 var det gråvejr og 3,35 grader i drivhuset. Plantekuvøsen er programmeret til at tænde første varmetrin, 25 Watt, når temperaturen er under 5,00 grader og slukke nå temperaturen er over eller lig 5,00 grader.

Temperaturen svingede mellem 4,94 og 5,06 grader, og det er lidt sært at styre temperaturen i et drivhus inden for 0,12 grader. Måleusikkerheden er 0,06 grader, så det kan ikke gøres bedre, selv om varmedoseringen kan gøres mere nøjagtig – den er ON/OFF via relæ, men kan gøres trinløs via en Mosfett, det man kalder Puls With Modulation.

Elektronikken og programmeringen findes på Plantevejledning.dk

Som tidligere skrevet tændes der 25 Watt under 5 grader, yderligere 25 Watt under 3 grader og under 1 grad er det slut med de fine fornemmelser – så tænder en varmeblæser på 400 Watt.

Planter i plantekuvøse i drivhuset om vinteren – så blev det frostvejr

Plantekuvøsen har fungeret i en god måned, men da det har været en mild vinter har den kun været i drift nogle få timer. Den 4. januar 2017 kom vinteren sidst på dagen, med temperaturfald fra 4 til -2 grader og en strid blæst.

Temperaturen i drivhuset faldt hurtigt, godt hjulpet på vej af kraftige snebyger.

Dato Tid Temperatur

i drivhuset

Temperatur i plantekuvøsen Jordtemperatur i drivhuset Temperatur i luft fra jord
4/1 14:52 3,94 5,19 6,05 6,56
15:51 1,71 4,00 6,00 4,71
5/1 8:44 -2,25 3,00 5,44 5,13
8:51 -2,12 3,06 5,44 4,56

 

Næste morgen blev blæseren startet, det er dog ikke helt smart at tage den kolde luft fra drivhuset, det var bedre at tage den fra plantekuvøsen, men det er jo ikke meget opvarmning, man får, så jeg vil beholde systemet som det er, og så kun bruge det til at lagre varme i gulvet, når solen skinner.

Når temperaturen er under 5 grader i plantekuvøsen tændes for et 25 Watt varmelegeme, og under 3 grader endnu et. Om morgenen den 5. var der kortvarigt tændt for nr. 2 varmelegeme ca. hvert kvarter, så 25 Watt kan næsten holde en temperaturforskel på 5 grader fra drivhus til plantekuvøse.

Det lyder måske mærkeligt at måle temperatur i et hobbydrivhus med 0,06 graders nøjagtighed, men sensorerne gør det og er ikke dyrere end andre systemer, de hedder DS18B20, og du kan læse mere om dem på min nørd-hjemmeside Plantevejledning

Pas på georginer, Dahlia i tøvejr

Georginer, Dahlia tåler ikke frost, og derfor tager vi dem op om efteråret og forsøger at opbevare dem frostfrit. Ofte ligger de tæt sammen, og det betyder ikke noget hvis det er rigtig vinter med frost – så tørrer de i den tørre luft.

I år har vi en mild vinter og det medfører, at alt er fugtigt. Hvis knoldene ligger tæt pakket sammen vil de rådne, så se til dem og sørg for, at der kan komme luft til, så de tørrer.

Jeg har lavet en dyb, lille kælder i garagen, georginerne ligger i bunden og et par Fuchsier ovenpå. Ledningerne øverst er til et termometer, så man kan holde øje med temperaturen når/hvis det fryser.

Der er låg over kælderen, og det har stået åbent indtil nu.

Ødelagte drivhuse i stormen Urd, stormsikring af drivhuse

Der er ødelagt en del drivhuse i stormen Urd, men kan man gøre noget? Her er en henvisning til en artikel om stormsikring af drivhuse af Freddy Wisler, der har hjemmesiden Planterogteknik hvor man kan finde mange gode ting om planter og drivhuse.

Freddy har bl a en grundig gennemgang af drivhuse og stormsikring, her er lidt af indholdet:

Der er ødelagt en del drivhuse i stormen Urd, men kan man gøre noget?

Ja –  det kan man, og det er faktisk hverken besværligt eller dyrt. Hvordan kan du læse her.

Problemet er skråstiverne. De er for smalle, der er for få, eller de ikke er fastgjort tilstrækkelig godt.

Gør andre opmærksomme på artiklen og start gerne en debat, så vi kan få mere stormsikre drivhuse.

Den fulde artikel kan du finde her.

 

4 slags salat til jul

Ikke julesalat, men alligevel 4 slags salat til jul. Det blev startet for 2-3 måneder siden, og man kan stadig nå det, ikke til jul, men fin salat i det tidlige forår. Så det inden døre, ikke for varmt, og plant ud i drivhuset når planterne er kommet igang.

Til højre er der hovedsalat, sorten Attraccion, men alle sorter kan sikkert bruges.

Til venstre er det en Iceberg type, sorten Elyburg. Den er lidt grovere i bladene.

Begge salater stammer fra Thompson & Morgan.

Den 3. salat er ærteblade, de smager som ærter, og det er ikke så ringe endda. Kan ikke huske sorten, og det er heller ikke vigtigt.

Den 4. salat er vinterportulak, den smager ikke af så meget, men ser lovende ud. Frøet er fra Bjarne’s Frø.

Jeg ved fra tidligere år at Iceberg-typer kan tåle frost, og det kan vinterportulak’en sikkert også. Det har endnu ikke været frost i mit drivhus, og der er ikke lys, men det er sjovt at se hvordan det gror efter en solskinsdag.

Jeg høster ikke planter, men klipper blade af. Hvis vinteren er mild kan der produceres temmelig meget fra midten af februar.

Salat er måske den eneste grønsag, hvor formen ikke betyder noget, en lang ranglet plante i en vindueskarm er lige så fin som mine.

Der er lidt gambling i det, det kræver en mild vinter, men indsatsen er begrænset til nogle få kroners frø.

Novemberkaktus, julekaktus, Schlumbergera og en svampesygdom, der hedder Fusarium

Hvis din Novemberkaktus, julekaktus, Schlumbergera, hænger, så kan det være vandmangel eller for meget sol, men det kan også være en svampesygdom, der hedder Fusarium oxysporum.

Symptomerne er som herunder, rødlige slappe blade, der også kan skyldes vandmangel og for meget sol.

 

 

Kigger man på basis af kaktussen er det tydeligt, at der er noget galt. Rødderne er rådnet og det spreder sig op i første led.

Der er ikke noget at gøre, ud med plante og potte.

Hvad du har gjort galt? Ingenting, den havde det med hjemmefra, og det er en lumsk svampesygdom, for planten så jo godt ud da du købte den.

Forklaringen starter i det indre af en plante, her findes 2 transportsystemer: xylemet, der er ganske tynde rør, der transporterer vand og næring op i planten, og phloemet, der transporterer de sukkerstoffer, der dannes i bladene, ned i planten.

Når Fusarium oxysporum er kommet ind i en plante, gror den primært i xylemet, og begynder i rødderne. Svampen danner toxiner, der spredes med saftstrømmen og giver de visne blade.

Nu kommer det lumske: hvis en novemberkaktus har et svagt angreb kan det ikke ses på den, men svampen kan være i næsten hele planten. Sådan en kaktus formeres ved at brække den i stykker og stikke de enkelte led – og de kan altså være med skjult svampesygdom, såkaldt latent inficeret. Så længe kaktussen gror og ikke bliver overvandet, kan den holde svampen i skak, men når den skal blomstre tager svampen fat, og så rådner novemberkaktussen.

Kan man sprøjte?  Nej, selv om der fandtes sprøjtemidler kan de ikke trænge ind i hele planten, så det går ikke.

Hvad så?  Så må man lave Kerneplanter. Det foregår i et laboratorium, man tager en novemberkaktus og tester det første, nederste led for latent infektion af Fusarium oxysporum. Det sker ved at sterilisere det og skære skiver, der lægges på næringsagar – hvis der er svamp i planten vil den gro ud. Resten af planten formeres i et lukket område af gartneriet og, hvis den var sund, danner basis for hele næste års produktion.

Da jeg arbejdede som Produktionskonsulent på gartneriet PKM var testning af Kerneplanter en del af mit arbejde, og basis for gartneriets produktion af Schlumbergera, som de kaldes i erhvervet.

Så prøv at finde en kaktus fra PKM – det er en god dbegyndelse.

 

 

Vinteropbevaring i drivhus i plantekuvøse, strømforbrug på en frostnat

I går var det solskin hele dagen og stor udstråling om aftenen, så allerede ved 18-tiden var græsset frosset.

Planterne i plantekuvøsen var dækket af 2 lag tyndt afdækningsplast, og varmeenheden med blæser og varmelegeme startede ved 15-tiden. Der har været 25 Watt på hele natten.

Klokken 9 her til morgen var det tåget, og temperaturen i drivhuset var 1,44 grader. I plantekuvøsen var der 5,62 – altså en forskel på ca. 5 grader.

Der er 3 trin på varmen, men kun det første har været tændt. 25 Watt i  16 timer er 0,4 kilowatttime og dermed ca. 90 ører.

Elektricitet er den dyreste varmekilde i et drivhus, men vinder i det lange løb fordi det er let at styre, så det kun bruges når det er nødvendigt. Og så er der den sikkerhed, at hvis det pludselig bliver frost uden at det var meldt, så er man sikret.

Novemberkaktus, julekaktus, Schlumbergera – når den er afblomstret

Novemberkaktus, julekaktus, Schlumbergera, det er den samme, den er let at have med at gøre, let at få i blomst, men hvad når den er afblomstret?

Mange stiller den ned i kælderen, fordi den skal have hvile efter blomstring. Men den trænger ikke til hvile, den skal tværtimod se at komme igang igen!

img_8238

Dette eksemplar har en pæn størrelse, og dyrker man videre på den kan den ikke bære sig selv, og bliver ikke pæn at se på.

Den skal drejes ned – som det hedder på fagsprog.

img_8239

Her er den afblomstrede kaktus til højre, og til venstre er den drejet ned til 4. led. Tag om det 4. og 5. led, drej det 5. led en halv omgang, bræk og ryk. de fleste knækker i samlingen, eller små man pynte lidt på det.

img_8241

Her er den ompottet og klar til næste sæson.

Den danner nu et stærkt stativ for de nye skud, så den også blive pæn opret til næste år.

Og det man drejer af? Hvis du har intentioner om at fylde verden med novemberkaktus skal de bare lægges et tørt sted og glemmes en månedstid, så er der begyndende rødder på dem og de kan pottes op.

En novemberkaktus kan ikke tørres ihjel, men rådner hvis den overvandes.

PS.: Denne kaktus stod i drivhuset hele sommeren og efteråret, og edderkopper havde lavet ægspind gemt i dem, så foruden flotte blomster fik vi mængder af små edderkoppeunger i stuen.

Vinterdyrkning i drivhus, uden lys

Mange dyrker planter under lys fra LED-lamper, med er rimeligt resultat. Men kan det lade sig gøre uden? Ja, men det går lidt langsommere, og temperaturen skal indrettes efter det.

Lige nu, 2 uger før solen vender, er der i klart solskin midt på dagen en indstråling på 180 Watt pr. kvadratmeter, målt af DMI. Om sommeren er der 7-8 gange så meget.
Planter, der kan tåle den lave temperatur, kan dog gro i et drivhus, som salaten herunder.

img_8233

Planterne er et par måneder gamle, og de er begyndt at gro hurtigt her på det sidste, men temperaturen ligger også omkring 8 grader i gråvejr og 15-20 i solskin. Alle de store blade er ved at være for gamle, så de bliver snart klippet af og spist.

Det vil være spild af energi at sætte en LED-lampe op i drivhuset, temperaturen er for lav til at planterne kan udnytte lyset. Der vil være en synlig forskel, men ikke nok.

Sidst i januar begynder solen at vende tilbage, og så sker der noget med salaten. Sidste år kunne vi næsten ikke nå at spise os igennem det.

img_8234

Ærter er noget af det første, man kan så på friland om foråret, og de gror fint i drivhuset. De blomstrer ikke om vinteren, men bladene smager fint af ært, og vi spiser dem som salat.

Begge billeder er taget udefra, gennem glasset, derfor er de lidt uldne….