Bobleplast i drivhuse

Alle planter fordamper vand, og hvis der tilføres varme fordamper de meget vand. Alt det vand betyder høj luftfugtighed og problemer med svampesygdomme. 

I gartnerier er det ikke noget problem, styringen åbner vinduerne hvis luftfugtigheden er for høj. Om vinteren, når temperaturen er nær frysepunktet eller derunder, er kondenseringen på det kolde glas så stor, at luftfugtigheden ikke kan komme op i det røde felt.

Overvintring af sarte planter i hobbydrivhuse er dyrt, når de skal holdes frostfrie. Mange isolerer hele drivhuset med bobleplast, eller laver et lille drivhus i drivhuset. Resultatet er det samme, planterne er lukket inde i plast, de fordamper vand, især når der sættes varme på, og boblefolien isolerer så godt, at der ikke kan kondenseres vand på den.

Det skal gå galt, og det er ikke nødvendigt.

Hvis der varmes med olie- eller gasbrænder bliver det endnu værre, fordi der dannes ret meget vand ved forbrændingen. Så er det bedre med elektrisk varme, men den skal være afstemt med behovet. De sidste par vintre har jeg klaret det frostfrie med max 50 Watt og en hjemmelavet computerstyring, på markedet kan man finde overvintringstelte med 2.000 Watt varmeblæser, hvilket er langt over målet og vil give store udsving i temperaturen og igen – planterne fordamper mere vand for at stabilisere deres temperatur.

Løsningen er ret enkel, boblefolien må ikke være helt lukket, et hul på 10 x 10 cm foroven og forneden er en god begyndelse. Det koster lidt ekstra varme, men er altså nødvendigt. Hvis der er luftet godt ud til dagligt sker der til gengæld ikke noget ved at lukke helt til i meget kolde nætter, og derved kan der spares lidt.

Svamp, mug, skimmel på jorden i drivhuset

I perioder kan der forekomme svamp, også kaldet mug eller skimmel, på overfladen af jorden i drivhuse. Det er forholdsvis harmløst, men alligevel et tegn på, at der er noget, der er forkert. Først og fremmest er det luftfugtigheden, der er for høj, og det klares let ved at åbne døren 10-20 cm og vinteren og helt op i vækstsæsonen.

Det er ikke nok at lufte, luften skal også kunne komme rundt, så drivhuset skal ikke proppes med havemøbler, og jorden skal selvfølgelig holdes tør.

Alligevel kan man opleve svampevækst på overfladen af jord og spagnum. Svampe kan vokse selv om det er så tørt, at planter ikke kan. Hvis der er meget organisk næring i jorden, f eks hvis der dyrkes direkte i jorden og man graver hestemøg ned om efteråret, så har svampene gode betingelser.

Kompost, der har været varmebehandlet, er næsten sterilt, og hurtigtvoksende svampe har fine betingelser fordi de er alene. Det varer ikke så længe, men kan virke voldsomt.

Er det farligt

Umiddelbart nej, hverken for mennesker eller planter, har man tendenser til astma skal man nok være opmærksom. Som sagt er det dog et tegn på for høj luftfugtighed eller/og for fugtig jord.

Hvad kan man gøre

Holde døren åben året rundt, døgnet rundt, helt op om sommeren og 10-20 cm om vinteren. Riv i jordoverfladen, så der dannes et tørt lag på overfladen, så er problemet klaret – eller i hvert fald den synlige del af det.

PS.: Jeg har en speciel bonus af den åbne dør om vinteren. Når vejret er rigtig koldt er der en gærdesmutte, der trækker ind i drivhuset, og den går ikke i panik, som solsorte, men tager det stille og roligt hvis jeg kommer ind. 

Iduino logger shield ST1046, datalogger til en Arduino R3

Styrer man sit drivhus, eller andet, med en Arduino, så kommer der et tidspunkt, hvor man bliver træt af at notere lys osv og skrive det ind i Excel. Løsningen er en datalogger, der sættes på Arduino’en. Det er lækkert, når det fungerer, men absolut ikke noget man lige går til.

Jeg valgte et Iduino  data logg shield ST1046, ud fra pris og fragt. Den forhandles af Conrad, og der er en kort vejledning her. Den koster 79 kr, og kan ses her. Der skal et hukommelseskort i loggeren, jeg valgte et 4 GB til 49 kr, ses her, og en kortlæser, her var jeg ikke opmærksom, og valgte en til 8 kr, men den var til USB C stik, og det har min puter ikke, så det blev til en kortlæser fra AV-Cables til 39 kr. 

Dataloggeren sættes oven på Arduino’en, og så er man principielt kørende. Til alt andet findes der programmer på nettet, men der er ikke meget til dataloggere, og Iduino’en har anderledes interne forbindelser, så det tog lidt tid at finde ud af.

Mit program er baseret på NJarpa. I alle programmer på nettet startes der med at kontrollere kort og fil og skrive en meddelelse om hvorvidt det fungerer. Det har jeg strøget, for der er ikke noget at bruge det til. Når jeg får tid vil jeg sætte en lille LED på, der tænder når loggeren skriver, så man ikke afbryder strømmen med åben fil.

Dataforbindelsen på andre kort er til pin 0 eller 10, men på Iduinoen er den til 8:     const int chipSelect = 8;
En anden krølle er, at pin 10 må ikke bruges, og skal sættes til output, ellers virker programmet ikke:       pinMode(10 , OUTPUT);

Åbne en fil, skrive til den og lukke

File SlowG;        // Definer filen SlowG under setup
SlowG=SD.open(“SlowG.csv”,FILE_WRITE);    // Åbne filen for skrivning
SlowG.println(); // starter med linieskift, alt herunder skrives på samme linie
SlowG.print(now.day(), DEC); // se nedenunder
SlowG.print(“-“);
SlowG.print(now.month(), DEC);
SlowG.print(“-18 “);
SlowG.print(now.hour(), DEC);
SlowG.print(“:”);
SlowG.print(now.minute(), DEC);
SlowG.print(” ; “);
SlowG.close(); // Luk filen

Dato og tid skrives, så Excel kan forstå det, som:  dag-måned-18 time:minut
.print fortsætter skrivning på samme linie,  .println skriver og ender med linieskift.

Tid

Arduinoen har en simpel tidmåler, der tæller tusindedele sekunder siden start, Iduino’en derimod har et modul med batteribackup, der angiver år, dato og tid, en såkaldt RTC, Real Time Clock.

RTC kaldes med:
DateTime now = RTC.now();
now = RTC.now();
int minut = now.minute(); // de enkelte elementer kan kaldes
int s = now.second();

Logging

Vil man logge een gang i timen, f eks klokken hel, vælges det med:

if(minut == 0 && sekund == 0)

Troede jeg, for det fandt jeg på nettet, men jeg læser 5 temperaturer, og stopper 50 millisekunder hver gang, og skrivning til fil er langsommeligt, så sommetider er processoren ikke ledig når sekunderne er i nul.
Løsningen er enkel:

if(minut == 0 && sekund <5)
åbne filen, skrive og lukke, derefter stoppe Arduinoen, så der kun logges een gang i timen:
delay(6000); // stopper Arduino i 6000 millisekunder, men RTC kører videre.

Vil man logge f eks hvert kvarter, kan man finde et eksempel med if minut == 0 eller 15 eller 30 eller 45 – og det er lidt bøvlet. I stedet kan man bruge den funktion, der returnerer resten fra en division, i stedet for divisionstegn bruges %, så  (7 %5)  er lig 2. Jeg logger hvert 10. minut og bruger:

if(minut % 10 == 0 && s < 5)

Hvordan finder man ud af det

Find programmer på nettet, pas på at læse, hvad der står omkring dem, for sommetider spørges der om hvad fejl, der er i programmet.
Ting, man ikke kender, kan Googles. Ting, man ikke forstår, skal man ikke bruge.

Mit program

Programmet er ikke super, men virker. Det læser 5 temperaturer og solindstråling, og er ved at blive udvidet til gennemsnitsberegninger, så det virker måske sjusket, her er det:

#include <Wire.h>
#include “RTClib.h”
#include <OneWire.h>
#include <DallasTemperature.h>
#include <SPI.h>
#include <SD.h>

OneWire oneWire(ONE_WIRE_BUS_PIN); // Setup oneWire
DallasTemperature sensors(&oneWire); // oneWire to Dallas Temperature.
RTC_DS1307 RTC; // define the Real Time Clock object

const int chipSelect = 8; //CS pin of your data logger shield.Maybe not yours!!
File SlowG; //Name of the file

int stemp1 =0 ;
int stemp2 =0 ;
int stemp4 =0 ;
int stemp5 =0 ;
int stemp6 =0 ;
int n = 0;

int analogPin = 3; // potentiometer wiper (middle terminal) connected to analog pin 3
// outside leads to ground and +5V
int sol = 0;
int ssol = 0;

// Assign the addresses of your temp sensors.
//Every sensor has it own address.You must use 1 wire adress finder.

DeviceAddress T1 = { 0x28, 0x95, 0xA6, 0x50, 0x07, 0x00, 0x00, 0x49 };

DeviceAddress T2 = { 0x28, 0x8C, 0xB7, 0x50, 0x07, 0x00, 0x00, 0x35 };

DeviceAddress T4 = { 0x28, 0x94, 0x94, 0x50, 0x07, 0x00, 0x00, 0x79 };

DeviceAddress T5 = {0x28, 0xC9, 0x21, 0x31, 0x05, 0x00, 0x00, 0xD0 };

DeviceAddress T6 = { 0x28, 0x62, 0x3B, 0x31, 0x05, 0x00, 0x00, 0xB5 };

void setup()
{
pinMode(10 , OUTPUT); //For some data logger shields.Uncomment if you need

SD.begin(chipSelect); //Initialize the libraries
Wire.begin();
RTC.begin();
sensors.begin();

sensors.setResolution(T1, 12);
sensors.setResolution(T2, 12);
sensors.setResolution(T4, 12);
sensors.setResolution(T5, 12);
sensors.setResolution(T6, 12);

}

void loop()
{

sensors.requestTemperatures(); // Send the command to get temperatures

delay(50);
float temp1=sensors.getTempC(T1);
delay(50);
float temp2=sensors.getTempC(T2);
delay(50);
float temp4=sensors.getTempC(T4);
delay(50);
float temp5=sensors.getTempC(T5);
delay(50);
float temp6=sensors.getTempC(T6);
delay(50);

sol = analogRead(analogPin);
ssol = ssol + sol;

stemp1 = stemp1 + temp1;
stemp2 = stemp2 + temp2;
stemp4 = stemp4 + temp4;
stemp5 = stemp5 + temp5;
stemp6 = stemp6 + temp6;
n = n + 1;

DateTime now = RTC.now(); // Clock call
now = RTC.now();

int minut = now.minute();
int s = now.second();

if(minut % 10 == 0 && s < 5)

{

float gtemp1 = stemp1/n;
float gtemp2 = stemp2/n;
float gtemp4 = stemp4/n;
float gtemp5 = stemp5/n;
float gtemp6 = stemp6/n;

float gsol = ssol/n;

SlowG=SD.open(“SlowG.csv”,FILE_WRITE); // Print date and time

SlowG.println();

SlowG.print(now.unixtime());
SlowG.print(” ; “);
SlowG.print(now.day(), DEC);
SlowG.print(“-“);
SlowG.print(now.month(), DEC);
SlowG.print(“-18 “);
SlowG.print(now.hour(), DEC);
SlowG.print(“:”);
SlowG.print(now.minute(), DEC);
SlowG.print(” ; “);

SlowG.close(); //Save date and time

//sensors.requestTemperatures(); // Command all devices on bus to read temperature
SlowG=SD.open(“SlowG.csv”,FILE_WRITE);

SlowG.print(” “); //Print temp1
SlowG.print(temp1 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(temp2 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(temp4 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(temp5 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(temp6 ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(sol ); //Print temp2
SlowG.print(” ; “); //Print temp1
SlowG.print(n ); //Print temp2

SlowG.close(); //Print saved

stemp1 = 0;
stemp2 = 0;
stemp4 = 0;
stemp5 = 0;
stemp6 = 0;
ssol = 0;
n = 0;
delay(6000);
}
}

Vækstlampe, måling af lysstyrke og afstande

Hvilken højde skal vækstlamper hænge i, og har man flere, hvor stor afstand skal der være mellem dem? Det er et spørgsmål, mange stiller, og der er ingen svar, for forhandlerne opgiver ikke hvor meget lys, deres lamper giver. Med lys menes µmol pr. sekund pr. kvadratmeter, fordi der tales om planter, og de bruger kun den blå og røde del af lyset. De fleste lamper opgiver en lysstyrke i Lumen, og det er nærmest det modsatte af µmol, og understreger, at fabrikanten ikke ved, hvad det drejer sig om.

Det er svært, og dermed dyrt, at måle lys. Ikke hvis det er almindeligt lys, fra solen eller en pære, men LED-lamper sender lys i meget snævre bølgelængder, og da der er forskel på energien i de enkelte bølgelængder, er det problematisk.

Der er principielt 3 typer lyssensorer, fotodioder, fototransistorer og LDR, Light Dependent Resistor, der ændrer modstand med lysstyrken. LDR er billig og stabil, og den er brugt her, i en opsætning med spændingsdeler, og et simpelt program i en mikroprocessor.

Resultatet er en relativ lysmåling, der kommer ud som et tal mellem 0 og 1023. Hvis vi kendte en vækstlampes lys i µmol i en vis afstand, kunne de relative målinger fra LDR omregnes til µmol.

Der er målt på en Växer LED-vækstlampe fra Ikea, 10 Watt. Målehøjde 47, 30 og 19 cm, og med 10 cm mellemrum indtil 50 cm fra centrum under lampen.

47 cm mellem lampe og måler


Lige under lampen måles en relativ lysstyrke på 868, og i 50 cm afstand 207. Sætter man flere lamper ved siden af hinanden, skal man finde halvdelen af 868 – 207 og lægge til de 207, det giver 537, svarende til en afstand mellem lamperne på ca. 27 cm.

30 cm mellem lampe og måler

Under lampen måles 924, og 50 cm ude 144. Selv om lampen nu er tættere på måleren, er værdien i 50 cm lavere, fordi lyset sendes i en kegle, og målingen i 50 cm er uden for keglen. Sættes flere lamper sammen, skal afstanden mellem dem være ca. 21 cm – de skal altså hænges tættere, og det skyldes lyskeglen.

19 cm mellem lampe og måler

Her er det tydeligt at se, at kurven er S-formet, og 19 cm er kun målt for at se, hvad der sker.

Hvilken højde skal Ikea Växer hænge i

Ikea anbefaler en højde på 30 cm og angiver at det belyste område så er 25 cm. Regner man lidt på det svarer det til ca. 200 Watt pr. kvadratmeter,hvilket er det dobbelte af hvad man installerer i gartnerier.

Jeg har tidligere kontaktet Ikea uden at få svar, og jeg har kontaktet dem igen.

Dette må ikke opfattes som en kritik af Ikea’s lampe, det gælder hele branchen, og hvis der var reelle målinger med til de enkelte lamper behøvede vi ikke at købe på lykke og fromme!

Pletter på jordbærblade

Der er 3 svampesygdomme, der angriber jordbærblade, og symptomerne er næsten ens, og svampene spreder og angriber på samme måde, så pletter på jordbærblade er lidt af et samlet symptom.

Røde pletter skyldes svampen Diplocarpon earliana, visne pletter er svampen Mycospaerella fragariae og større, brune pletter er svampen Phomopsis obscurans
Alle 3 svampesygdomme danner sporer i bladpletterne, og de overvintrer i visne blade. Sporerne spredes primært i regnvejr, og sporerne spirer på de våde blade.
Det nytter ikke at sprøjte, for man skal vide hvornår sporerne spredes, og det kræver professionelt udstyr – temperaturen spiller også en rolle. 
Angrebne og visne blade skal fjernes, og der skal tyndes ud i jordbærplanterne og luges, så der kommer lys og luft til jordbærbladene.

Her ses jordbær til drivning i foråret, plantet i kanten af et bed. Da de blev plantet ind for nogle uger siden blev alt vissent og sygt pudset af, og nu er der bladpletter i de gamle blade. Det regner ikke i mit drivhus, så hvordan er det sket?
Smitten skete før de blev plantet ind, og først nu bryder sygdommen frem. Det viser, hvor svært det er at sprøjte mod svampesygdomme, meget sprøjtning sker på et forkert tidspunkt, selv om jeg kunne, og ville sprøjte kunne disse blade ikke reddes.

Her ses symptomerne lidt tættere på, pletterne er typiske for svampen Diplocarpon earliana.

Her er de angrebne blade pudset af. Alle de ny blade er dannet efter planterne kom i drivhus, og de ser fine ud.

Midt i beddet er der sået slikærter, de vil ikke genere jordbærrene.

Der plejer at være modne jordbær 1. maj, og har du jordbær i haven kan du sagtens nå at plante nogle ind i drivhus, hvis du også har sådan et.

Temperaturen i drivhus på en frostnat

Natten til søndag den 28. oktober 2018 var en forsmag på vinteren med en frostnat over det meste af landet. Det faldt sammen med projektet med at måle og logge temperaturer i drivhuset med henblik på Slow Gardening – vinterdyrkning.

Temperaturer blev målt:
Jord ude, i 6 cm dybde på nordsiden af drivhuset
Drivhus, 170 cm over beddet
Udetemp, 200 cm over jord, på nordsiden af drivhuset
Over bed, 13 cm over spagnum i bed
I bed, 6 cm nede i bed

Temperaturerne blev målt med sensorer, DS18B20, der har en nøjagtighed på 0,0625 grader. De blev styret af en Arduino Uno R3 med en Iduino datalogger, der loggede hvert 10. minut. Arduino og datalogger er programmeret i C.

Data blev gemt på et 4 GB kort, og overført til Excel Starter – det viste sig dog, at denne gratis udgave af Excel, der kom med Windows 10, opfatter tallene fra dataloggeren som bogstaver, og det var derfor nødvendigt at overføre data til Google Sheet.

Venstre side af kurverne er lørdag den 27. og natten til søndag, lørdag var overskyet. Derefter kommer søndag, der var klart sol, og natten til mandag og mandag, der var overskyet. Midt på søndag er der et temperaturfald i den røde og grønne kurve, det skyldes at jeg åbner døren så der ikke bliver for varmt i drivhuset.

Det mest markante er temperaturen i beddet, der om natten ligger ca. 5 grader over lufttemperaturen – alligevel formår den varme, der ligger i beddene og flisegulvet, ikke at hæve temperaturen i drivhuset ret meget, og slet ikke om mandagen. 

Dette var den første kuldeperiode, og lørdag og søndag var der stadig varme i bed og gulv, men allerede om mandagen svarer temperaturerne i drivhuset til temperaturen udenfor, og det viser, at der er et meget stort varmetab gennem glasset.

Jord, og især spagnum, er en dårlig varmeleder, og de yderste cm i beddet isolerer så meget, at temperaturen i 6 cm dybde holder sig 5 grader over lufttemperaturen. Det er godt for rødderne, men det viser også, at isolering af soklen ikke er nødvendigt, for varmetransporten er så langsom, at den er uden betydning.

Hvad så

Nøjagtigheden i temperatursensorerne, og antallet af dem, er skudt langt over målet, hvis formålet bare var at måle temperatur i drivhuset. Nu er der sået et forsøg til Slow Gardening, og efterhånden som planterne gror kan det modelleres i forhold til temperaturen, så der kommer data på hvad der kan lade sig gøre. Det bliver spændende at følge….

Safran høst 2018

I august 2017 blev der sat 200 knolde safrankrokus, og ca. halvdelen blomstrede i løbet af oktober måned. Der var meget regn, den måned, så udbyttet var ikke stort, og kvaliteten ikke på højde med det, man køber. Det skyldtes nu mest at jeg ikke havde fundet hemmeligheden med tørring og behandling efter høst.

Safrankrukus blomstrer om efteråret, og bladene er grønne hele vinteren til midten af maj, hvor de visner ned. Blomsten er lyseblå og har 3 gule støvdragere og 3 røde støvfang, og det er støvfangene, der høstes og tørres til safran. Friskplukkede hverken smager eller dufter støvfangene af noget, men efter tørring og lagring udvikles smag og duft.

De er lagt i ca. 10 cm dybde, i sydfrankrig lægges de i 15 cm dybde, men de trives fint og formerer sig godt, så jeg holder mig til 10 cm.

I 2018 startede blomstringen den 1. oktober og sluttede den 17., så det er en kort periode. Højeste antal blomster pr. dag var 40, og ialt blev der høstet 260 støvfang, svarende til ca. 1,5 gram safran.

Ca. 1,5 gram safran, nok til en del Luciabrød.

Dyrkningsforsøg med Slow Gardening i drivhus

Jeg har i flere år dyrket lidt salat og slikærter i drivhuset om vinteren, men nu skal det gøres ordentligt. I samarbejde med Spirekassen er der sået 7 grønsager, og der måles temperatur 5 steder hvert 10. minut og logges, så vækstbetingelserne kan beskrives sammen med planternes udvikling.

Formålet med forsøget er at se, hvad der kan gro under hvilke forhold, specielt med hensyn til frost. En sidegevinst er viden om temperaturen i drivhuset i forhold til temperaturen udendørs.

I et bed med med varmekomposteret flis og kompost, med et dæklag af ca. 10 cm spagnum, er der sået:
Spinat, karse, feldsalat, radis, hovedsalat og kørvel, i 4 rækker med 5 cm mellem rækkerne. I et tilsvarende bed, men uden dæklag af spagnum, er der sået slikærter i midten – i forvejen står der jordbær langs kanten, til drivning i foråret.

4 rækker med spinat til venstre, derefter karse og feldsalat – før dækning, salaterne blev dog ikke dækket, da de er lysspirende, kun vandet ned.

I den modsatte ende af beddet er der lagt såkaldte frøbomber, en blanding af ler og spagnum med frø inden i, de skal blot lægges på spagnum’en og vandes til. Den hvide stang er en slange til drypvanding om sommeren.

I et andet bed er der sået slikærter mellem jordbær, her før dækning.

Set lidt på afstand er beddet med grønsager i midten, det med slikærter og jordbær i baggrunden, og lidt chrysanthemum uden for forsøg i forgrunden.

Temperaturmålinger

Der måles temperaturer 5 steder, og logges hvert 10. minut. Sensorerne er DS18B20, der er en digital temperatursensor med en nøjagtighed på 0,0625 grader, hver sensor har en adresse, så de kan forbindes parallelt med 3 ledninger, en til 5 volt, en til jord og en til dataoverførsel. Sensorerne, der har samme størrelse som transistorer, er loddet på ledninger, lodningen isoleret med krympefolie og det hele er så dyppet i hvid emaljelak. 

I det midterste såbed måles der temperatur 6 cm under spagnumoverfladen, og 13 cm over.

Der måles også temperatur 170 cm over såbeddet.

Udenfor måles der temperatur i 6 cm dybde i jorden på nordsiden af drivhuset.

Udetemperaturen måles i 200 cm højde på nordsiden af drivhuset.

Endelig måles der solindstråling med et lille solpanel, men det driller lidt i skrivende stund, det er et spørgsmål om at tilpasse elektronikken.

Logning

Mikroprocessoren, der styrer drivhuset, er nu udbygger med en datalogger. Det har været meget udfordrende at opsætte og programmere dataloggeren, nu fungerer det, og detaljerne følger i et senere indlæg

Lysmåling med et lille solpanel

Et lille solpanel fra en af de billige havelamper er fint til lysmåling, men først skal man lære det at kende. Mit solpanel stammer fra sådan en havelampe, ca. 10 cm i diameter, og sikkert fundet i Netto. Det blev kasseret da myrerne havde fyldt det med jord og myrebo.

Her er indmaden fjernet, og solpanelet loddet til en ledning. Det hele er fyldt med silikone og limet til et vinkelbeslag, det skete i omvendt stilling, og derfor er limen løbet lidt ned.

Der er 5,5 meter ledning, og nu skal der måles, hvor meget strøm panelet laver. Det blev anbragt vinkelret på solen, kl 13-13:30 på en skyfri 15. oktober.

I den anden ende er ledningen midlertidigt koblet til et såkaldt breadboard, også kaldet fjumrebræt. Det har en masse huller, der er forbundet halvvejs tværsover, og man kan stikke modstande, transistorer og andet i, og forbinde dem med små ledninger.

Uden belastning gav panelet 19,2 V, (Volt), med belastning på 2,2K (Kiloohm, 2.200 ohm) eller 10 K var spændingen også 19,2V. Det skyldes, at solpaneler hurtigt når en vis værdi i volt, stiger lyset er det strømstyrken i Ampere, der stiger.

Arduinoen kan ikke tåle over 5V i den analoge input, derfor skal der laves en spændingsdeler.

I et elektronisk kredsløb med jævnstrøm er strømstyrken konstant i alle dele af kredsløbet, men spændingen falder med modstanden, efter Ohm’s lov:   Strømstyrke, A = Spænding, V  * modstand, ohm
Har man f eks 2 modstande i serie, efter hinanden, den ene på 10K og den anden på 5K, og der er sat 15V til dem, så kan man måle 10V over den store modstand, og 5V over den lille.

Jeg startede med en modstand på 10K efterfulgt af en på 2,2K, og målte 15,8V og 3,5V over modstandene. De 3,5V er lige lidt nok, så næste forsøg var med 10K og 4,4K, og gav 13,3V og 6,0V. 
6,0V er for meget, så jeg endte med 10K og 3K, med 14,8V og 4,5V, og de 4,5V er fint til at måle via Arduinoen.

Ud over at registrere, hvor meget solenergi der er , kan målingerne bruges til at styre LED-lamper i drivhuset, så de ikke er tændt i solskin, og til at styre vanding.

Fortsættelse følger…..

Måling af lys i drivhuset

Dette er ikke om µmol lys, eller Watt, og slet ikke om lumen, men blot det at måle, om solen skinner eller ej, og hvor meget. Det lyder simpelt, men somme tider er tingene ikke så lette.

Slow Gardening, dyrkning i drivhuset om vinteren, er forholdsvis nyt i Danmark. Der er for lidt viden om hvad der kan dyrkes hvornår, og hvordan det trives. Derfor er jeg ved at starte et projekt, hvor der måles temperaturer og lys i drivhuset, samtidig med at væksten registreres. Det skar i samarbejde med Spirekassen, hvor man kan få frø til Slow Gardening

Lys kan måles med forskellige sensorer koblet til en Arduino. Det mest almindelige er LDR, lysfølsomme sensorer, de har den skavank, at de ændrer sig med tiden, og det er ikke smart.

Så er der forskellige små trykte kredsløb med en sensor, for dem alle gælder, at de ikke egner sig til at komme udenfor, og en stor del af dem kan heller ikke klare direkte sollys.

LED, kender mange som  vækstlys – men hvis man vender plus og minus på en lille LED genererer den en svag strøm, som skal forstærkes ca. 100 gange for at kunne måles. Jeg har prøvet med 2 transistorer, og også en såkaldt operationsforstærker, men målingerne svinger for meget til at de kan bruges.

Så må der Googles lidt mere, og et af forslagene er et lille solpanel, og sådan et havde jeg i skrammelkassen fra et billigt havelys. Det giver ca. 18,5 volt i direkte sol, og nul, når man lægger hånden over. Den analoge indput på en Arduino må ikke få mere end 5 volt, så jeg lavede en spændingsdeler af en 2,2 Kohm og en 1,0 Kohm modstand i serie mellem de to ledninger fra solcellen – regningsmæssigt passer det ikke, men modstande er ikke helt nøjagtige. Du kan læse om spændingsdelere på Google, det er dog ret langhåret, du kan også lege lidt med en beregner, den brugte jeg.

En analog input på Arduino må ikke være over 5 volt, og det skal være jævnstrøm. Signalet bliver digitaliseret, lavet om til en værdi mellem 0 og 1023, og hvad kan man så bruge det til? Det kan bruges til at måle hvor meget solen skinner, og om sommeren kan man bruge det som basis for automatisk vanding.

DMI er der noget, der hedder Borgervejr. Sæt et flueben ved DMI-målinger og find en station med måling af solindstråling nær dig. På en dag med skyfri himmel kan du notere hvad den hjemmelavede måler siger, og hvad DMI siger, hver time. Så skal man finde den matematiske formel mellem lysmåleren og DMI’s målinger, og så har man en ret nøjagtig måler for solindstråling, i Watt pr. kvadratmeter. 

Da der er tale om sollys kan det omregnes til µmol, men den kan ikke bruges til at måle LED med, da de ikke sender på hele spektret. (Så sneg der sig alligevel lidt watt og µmol ind!).

Når jeg er kommet videre med mit vil jeg lave en kogebog, også til beregningerne….